Coronavirus

Massetest kommer til Vesthimmerland og Brønderslev: Her kan du blive testet

Fredag kommer massetest til Brønderslev og Vesthimmerlands Kommune

Arkivfoto: Bente Poder

Arkivfoto: Bente Poder

NORDJYLLAND:Siden nedlukningen af syv nordjyske kommuner har der været en karavane af testcentre, der massetester i de berørte kommuner. Fredag er tiden kommet til de sidste to kommuner, Brønderslev og Vesthimmerland.

Det oplyser Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

Massetesten vil være tilgængelig i kommunerne fra fredag 20 november til torsdag 26. november. Tider kan allerede nu bestilles på coronaprover.dk.

- Det er muligt at bestille tid alle dage, så vi håber, at borgere i de to kommuner vil tage det til sig. Der er tider til alle, og vi opfordrer alle over 2 år til at blive testet, siger Ulla Astman (S), regionrådsformand i Region Nordjylland.

Alle, der skal til test, skal medbringe mundbind, sundhedskort og holde afstand.

Her kan du blive coronatestet

Brønderslev Kommune

- Jerslev:

Adresse: Sparv Hallen, Sdr. Ringgade 83, 9740 Jerslev

Åbningstid: søndag 22. november-torsdag 26. november, klokken 9-17

- Hjallerup

Adresse: Hjallerup Idrætscenter, Idræts Alle 1, 9320 Hjallerup.

Åbningstid: Lørdag 21. november - torsdag 26. november, klokken 9-17.

- Dronninglund

Adresse: Dronninglund Hallen, Rørholtvej 18, 9330 Dronninglund

Åbningstid: Fredag 20. november - torsdag 26 november, klokken 9-17

- Brønderslev

Adresse: Brønderslev Hallerne, Knudsgade 15, 9700 Brønderslev

Åbningstid: fredag 20. november - torsdag 26. november, klokken 9-17.

Vesthimmerlands Kommune:

- Farsø

Adresse: Dronning Ingrid Hallerne, Jeppe Aakjærs Vej 27, 9640 Farsø

Åbningstid: fredag 20 november - torsdag 26. november, klokken 9-17.

- Løgstør

Adresse: Lanternen, Lanternevej 1, 9670 Løgstør

Åbningstid: Søndag 22. november - torsag 26 november, klokken 9-17.

- Aalestrup

Adresse: Aalestrups Idrætscenter, Skolevænget 17A, 9620 Aalestrup

Åbningstid: lørdag 21. november - torsdag 26. november, klokken 9-17.

- Aars

Adresse: Messecenter Aars, Messevej 1, 9600 Aars

Åbningstid: fredag 20. november - torsdag 26. november, klokken 9-17.

Alle, der skal til test, skal medbringe mundbind, sundhedskort og holde afstand.

Kilde: rn.dk

Glade borgmestre

I de to sidste kommuner er borgmestrene begejstret for, at de snart kan påbegynde massetestning, så der måske kan åbnes op før tid.

- Endelig kan vi blive testet. Jeg ved, at regionen har arbejdet hårdt for at udvide testkapaciteten. Jeg opfordrer alle borgere til at lade sig teste, lyder det fra Mikael Klitgaard (V), borgmester i Brønderslev Kommune.

Samme appel har borgmester i Vesthimmerland til kommunen borgere.

Det er nu, vi for alvor skal vise, at det hårde og ansvarsfulde arbejde, som vi har lagt for dagen i månedsvis, kan få en ende. Derfor er det her en fælles appel og opfordring om at få bestilt tid til test. Der vil være lokale muligheder i både Aars, Farsø, Løgstør og Aalestrup, siger Per Bach Laursen.

Siden 7. november er i alt 100.000 borgere testet i de berørte kommuner. Selvom massetestningen afsluttes i kommunen, er det stadig muligt at blive testet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.