Minister ind i vandløbsdebat

Vandløbsmøde onsdag på LandboNord

Henrik Høegh. Arkivfoto
Brønderslev 14. marts 2018 08:36

BRØNDERSLEV: Der sker rigtig meget på afvandingsområdet i øjeblikket. Derfor afholder LandboNord i dag et gratis vandløbsmøde for interesserede lodsejere, som dermed får en unik mulighed for at blive opdateret. Blandt andet på hvordan det går med at forny vandløbsloven.

I øjeblikket bliver der arbejdet på at forny vandløbsloven. En lov, som i flere nordjyske landmænds øjne, ikke er tidssvarende.

- Med de klimaforandringer vi oplever i dag, så er behovet for afvanding steget i takt med vandstanden på markerne. I LandboNord er vi involveret i arbejdet med at sikre fremtidens vandløb i Nordjylland, men vi venter fortsat på at høre hvilket overordnet regelsæt tingene skal køres efter, siger formand for LandboNords miljøudvalg, Lars Mellemkjær.

- I Miljøministeriet har man nedsat en ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til vandløbsloven.

- Formanden for udvalget, tidligere minister Henrik Høegh, vil være en af oplægsholderne på mødet onsdag. Her vil han kommentere de forslag til ændringer af loven, som gruppen har anbefalet.

- Det kan ofte være frustrerende at se hvordan vandet flere stedet har svært ved at komme væk, og derfor har vi en stor interesse i, at der kommer nogle løsninger på bordet. Lovgivningsarbejde kan ofte være langsommeligt, så jeg håber, at Henrik Høegh kan give os sin vurdering af, hvordan arbejdet skrider frem i ministeriet, siger Lars Mellemkjær.

Udover oplæg om vandløbsloven, så vil der også være oplæg om vandløbsvedligeholdelse, vådområder og reglerne omkring vedligeholdelse. Det gratis møde foregår på LandboNord i Brønderslev onsdag 14. marts klokken 17.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...