Nabo reddede 32-årig ud af brændende hus
En 32-årig mand blev reddet ud af sin nabo, da der var gået ild i hans stue mandag aften
Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:12
ØSTER BRØNDERSLEV: Mandag aften klokken 23.46 fik Nordjyllands Beredskab en anmeldelse om brand i et dobbelthus på Sankelmarksvej i Øster Brønderslev.
- Der var ild i stuen i det ene hus. Det opdagede naboen, som som hurtigt fik beboeren, en 32-årig mand, ud, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Torben Larsen.
Den 32-årige var ved bevidsthed, men blev kørt til observation for røgforgiftning.
- Årsagen til branden er stadig ukendt, så vi skal have afhørt beboeren om mulige årsager, når han engang er klar til det, siger Torben Larsen.
Stuen i huset er røg- og sodskadet, mens ilden også nåede at få fat i loftet, inden den blev slukket.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.