Narkokørsel

Narko og ulovlig kørsel: Politiet fik tre på stribe, da de udtog motorcyklist til kontrol

En politikontrol i Brønderslev endte med tre forskellige sigtelser til den samme mand

Foto: Michael Koch
Foto: Michael Koch Michael Koch

BRØNDERSLEV: Søndag formiddag sigtede og anholdt politiet en 35-årig motorcyklist for narkopåvirket kørsel, besiddelse af ulovlig narkotika og kørsel uden førerret.

Motorcyklisten blev standset i Gravensgade i Brønderslev til en kontrol.

Politiet mistænkte manden for at være påvirket og foretog derfor en narkometertest.

Mistanken viste sig at være rigtig. Testen indikerede, at manden havde indtaget amfetamin og cannabis, inden han havde sat sig på motorcyklen.

Da betjentene visiterede ham, havde han desuden omkring tre gram amfetamin på sig, og gennem politiets IT-system kunne betjentene se, at han ikke havde førerret til motorcyklen.

Efter anholdelsen fik motorcyklisten taget en blodprøve, som skal bruges som bevismateriale i sagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden