Politiet efterlyser fortsat 23-årig kvinde: Har du set hende?

Ifølge Nordjyllands Politi har borgere set hende ved banegården i Brønderslev

Kvinden er sidst set gå fra psykiatrisk sygehus i Brønderslev. Arkivfoto: Kurt Bering

Kvinden er sidst set gå fra psykiatrisk sygehus i Brønderslev. Arkivfoto: Kurt Bering

Opdateret lørdag kl. 06.25 - bl.a. med nyt tweet fra Nordjyllands Politi

BRØNDERSLEV:Nordjyllands Politi efterlyser lørdag morgen fortsat en selvmordstruet 23-årig kvinde, der er gået fra psykiatrisk sygehus i Brønderslev.

Kvinden beskrives som cirka 165 centimeter høj, spinkel af bygning og med langt brunt hår i hestehale.

Hun er iført en sort vinterjakke med hætte, sorte/grå bukser, mørkeblå sko og én rød og én gul strømpe.

Politiet har ledt efter hende med hundepatruljer uden held, og de vil fortsat gerne have borgernes hjælp til at finde hende. Nordjyllands Politi skriver lørdag morgen på Twitter, at borgere har set kvinden på banegården i Brønderslev, hvor hun muligvis er stået på toget.

Ser du en kvinde, svarende til det oplyste signalement, bedes du derfor kontakte Nordjyllands Politi på 114.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.