Erhverv

Nordjysk firma har fået Henrik til at lave enorm overraskelse til medarbejdere, der vender tilbage fra ferie

Store forandringer er i løbet af ferien lavet på lokal virksomhed

Henrik Johnsson har efterhånden lavet flere vægmalerier. Men han er også kendt for at tegne indhold til de kendte aktivitetsbøger om Skagen, under titlen ‘Min Ferieby Skagen’, der er udkommet i en ny årlig udgave hver sommer siden 2014. Henrik afholder også tegneskoler for børn og voksne og optræder desuden som karikaturtegner.
Henrik Johnsson har efterhånden lavet flere vægmalerier. Men han er også kendt for at tegne indhold til de kendte aktivitetsbøger om Skagen, under titlen ‘Min Ferieby Skagen’, der er udkommet i en ny årlig udgave hver sommer siden 2014. Henrik afholder også tegneskoler for børn og voksne og optræder desuden som karikaturtegner. Privatfoto

Opdateret kl. 11:40

HJALLERUP: Når medarbejderne på Hosta Industries i Hjallerup vender tilbage efter sommerferien er der kommet en stor overraskelse til dem. Flere vægge er nemlig blevet dekoreret - med et gigantisk maleri, der er over 30 meter langt og godt fire meter højt.

- I forbindelse med Hosta Industries’ 50 års jubilæum har jeg i sommerferien hyret en kunstner til at lave et kæmpe vægmaleri, som skal overraske medarbejderne, når de møder ind efter sommerferien, lyder det i en pressemeddelelse fra Christian Mosevang, direktør hos Hosta Industries.

Det enorme vægmaleri fylder mere end 100 kvadratmeter og inspirationen er vokset ud af de mange besøg og samtaler som kunstneren Henrik Johnsson har haft med Christian Mosevang.

Det enorme vægmaleri fylder mere end 100 kvadratmeter. Inspirationen er vokset ud af de mange besøg og samtaler som kunstneren, Henrik Johnsson, har haft med Christian Mosevang, direktør hos Hosta Industries. Privatfoto

Værket fortæller en historie om automatisering af produktionen, distribution af varer og om de medarbejdere, der er afgørende for, at virksomheden kan lykkes.

- Der er lagt enorme kræfter i at skabe noget helt særligt, som kan glæde og begejstre medarbejdere og gæster, forklarer kunstneren Henrik Johnsson og tilføjer:

- Arbejdet med at planlægge kunstværket er næsten lige så krævende som faktisk at realisere det. Hosta bad om wow-faktor, og det har jeg bestræbt mig på at give dem.

Privatfoto

Det store maleri skal opleves fra flere vinkler og forskellige afstande. Og arbejdet med det har imponeret direktøren, Christian Mosevang.

- Jeg er blevet opmærksom på, hvor vild en proces malerarbejdet er - og på hvordan Henrik arbejder og hvor meget teknik, der ligger i at få vinkler og så videre til at synes rigtige.

Privatfoto

Værket har flere indbyggede optiske effekter. Når man betragter værket ud fra forskellige punkter opleves motivet retvisende. Det er, fordi man ser på værket fra idealvinklen. Men set fra andre vinkler er motivet vredet ud af form. 

Det er ikke første gang at Henrik Johnsson laver vægmalerier. Man kan se flere eksempler på instagram: @henrikjohnssonkunst

Privatfoto

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden