Ny golf-turnering
Golfring Nordjylland er blevet en succes
BRØNDERSLEV: Med tilsammen godt 900 fuldtidsmedlemmer fra Hals Golfklub, Sebber Kloster Golfklub, Rold Skov Golfklub, Brønderslev Golfklub og Hjørring Golfklub gjorde brug af det nystartede samarbejde Golfring Nordjylland i 2016, og det blev derfor en stor succes allerede det første år.
Nu hvor sæsonstarten 2017 står for døren i de fem klubber, håber de at minimum lige så mange af deres medlemmer vil gøre brug af dette medlemsgode i år, hvor medlemmerne i hjemmeklubben for 600 kroner kan tilkøbe sig ret til at spille frit i de fire andre klubber.
- De fem klubber har som et ekstra medlemsgode, besluttet at lave en turnering eksklusivt for de medlemmer der er med i Golfring Nordjylland. Denne turnering spilles søndag 28. maj i Hjørring Golfklub og der er reserveret plads til 24 golfspillere fra hver af de fem klubber, således det samlede felt bliver på 120 deltagere.
Der spilles holdspil (4 deltagere på hvert hold) og holdene bliver lavet således, der ikke er flere spillere fra samme klub på et hold. Efter runden, hvor der er samlet start klokken 9 for alle 120, er der fællesspisning i Golf Cafeen hvor også der bliver uddelt præmier.
I den forbindelse udtaler John Friis, næstformand i Hjørring Golfklub:
- Vi glæder os meget over succesen i 2016 og håber at opbakningen bliver mindst lige så stor i 2017. I den forbindelse ser vi frem til at lave den første turnering kun for disse medlemmer, hvor det sociale samvær også vægtes højt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.