Ny høvding på ranchen

Mads Søgaard bliver høvding på Bålhøj Ranch

Der bliver masser af aktiviteter for børnene. Privatfoto
Øster Brønderslev 13. februar 2018 14:51

ØSTER BRØNDERSLEV: Med Årets Kulturpris fra Brønderslev Kommune i ryggen er forberedelserne til Bålhøj Festival 2019 i fuld gang. Michael Falch er allerede afsløret som det første hovednavn, og hele musikprogrammet forventes offentliggjort 1. maj.

Imens musikforberedelserne er i fuld gang, har indianerne overtaget ranchen, som er festivalens store lege- og aktivitetsområde for børn. Hvor det før har været cowboys med lokale kræfter ført an af Birgit Dinesen, er det nu indianerne, der har taget over og vil føre de stolte traditioner videre samtidig med at legeområdet vil få et nyt løft med nye kræfter. Det er høvding Mads Søgaard fra Øster Brønderslev, der har sagt ja til at gribe tøjlerne efter Birgit Dinesen. Han har i flere år været aktiv på Ranchen som den store høvding i Indianer-lejren.

Som ny høvding på ranchen opfodrer Mads Søgaard foreninger og andre grupper i hele Brønderslev Kommune til at byde ind og være med til at skabe aktiviteter for børn på festivalpladsen.

Høvdingen udtaler:

- Vi fortsætter det gode samarbejde med bl.a. Hallund-spejderne og andre lokale grupper, men vi har masser af plads til alle mulige aktiviteter. Kun fantasien sætter grænser. Så hvis nogen har en god idé og vil være med til at skabe sjove aktiviteter for børn, så er det bare med at kontakte Bålhøj Festival via Facebook.

Festivalens talsmand, Anders Bang Andersen, er glad for de nye kræfter på ranchen:

- Samtidig med at hele gruppen bag festivalen sender en kæmpe tak til Birgit Dinesen og hendes gruppe af hjælpere for at have sat deres aftryk på festivalen igennem årene og have opbygget et helt unikt koncept, som ingen festivaler har magen til, så er vi glade for at kunne føre konceptet videre med Mads som tovholder, og også åbne for nye tiltag og udvikle konceptet, så alle børn kan få en god festival-oplevelse.

- Vi garanterer, at Bålhøj Festival forbliver gratis for børn under 12 år og Bålhøj Festival forbliver det perfekte sted at give sine børn den første festival-oplevelse.

Rent musikalsk kan Bålhøj Festival præsentere Michael Falch sammen med syv andre bands fra de to scener i skoven. De forskellige bands vil fylde skoven med hygge og musik i vidt forskellige genre, mens Ranchen hele eftermiddagen vil summe af aktivitet, når der 11. august afholdes Bålhøj Festival for 11. gang.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...