Nyt boligområde er på vej

Ny vej ud anlægges ud mod Hjallerupvej

Østermarken skal føres igennem til Hjallerupvej. Arkivfoto
Dronninglund 16. april 2018 06:35

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: Udviklingen i Hjallerup går stærkt, og der arbejdes på at få etableret en ny vej - forlængelse af Østermarken til Hjallerupvej. Det er så planen, at der skal etableres et kanaliseringsanlæg på Hjallerupvej i forbindelse med den ny vejtilslutning.

Der er udarbejdet et forslag til lokalplan, der nu skal i høring. I Boligområdet Østermarken II åbnes der for åben-lav-byggeri, men der er dog også plads til en mindre andel af tæt-lav boligbebyggelse eller mini-parceller, for at sikre variation i byggeriet.

Det ny område er på 8,5 hektar. Der bliver også plads til et grønt område med fællesarealer, stier og beplantning.

Arealet ligger tæt på en svinegård, som kan medføre lugtgener, men kommunens teknikere mener, at de overholder de gældende lugtgrænser.

Lokalplanforslaget skal nu i fire ugers høring. esb

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...