Politi bad om hjælp: Kort efter skred de til anholdelse
Kun få timer efter de bad om hjælp, kunne politiet skride til anholdelse
Opdateret kl. 17:58
Nordjyllands Politi retter nu en stor tak til de årvågne borgere, der er skyld i, at poltiet kunne anholde flere personer, blot få timer efter de onsdag formiddag bad borgerne om hjælp.
Nærmere bestemt rakte politiet ud efter offentligheds hjælp klokken 10.19 i en pressemeddelelse, hvor borgerne blev bedt om assistance til at lokalisere en ældre, grå bil, som blev sat i forbindelse med flere indbrud i Vendsyssel.
Ved indbruddene i henholdsvis Brønderslev, Østervrå og Sæby var en ældre, grå VW Passat på polske plader blevet set af vidner og filmet af overvågning, og det var billeder og en beskrivelse af denne bil, politiet onsdag formiddag delte. På Nordjyske.dk resulterede det også i en artikel.
Og borgerne kan i den grad siges at have gjort deres samfundspligt. På baggrund af oplysninger fra borgerne kunne betjente fra Nordjyllands Politi nemlig kort efter skride til anholdelse af flere personer.
- I sager som disse er borgernes årvågenhed – og villighed til at hjælpe – altafgørende. Det er ikke sikkert, at alle tips leder direkte til det, vi eftersøger, men ofte kan oplysningerne hjælpe os til at tegne et mønster. I dette tilfælde kan alle informationer om bilens færden hjælpe os i den videre efterforskning og måske knytte de formodede gerningspersoner til yderligere sager, siger vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Niels Kronborg, i en pressemeddelelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.