Politiet rykker ind: Se nærmere på blå blink, hurtige biler og schæferhunde

Tirsdag er der åbningsreception i Brønderslev

Politiet rykker atter ind i Brønderslev med en decideret nærpolitistation. Arkivfoto: Bent Bach

Politiet rykker atter ind i Brønderslev med en decideret nærpolitistation. Arkivfoto: Bent Bach

BRØNDERSLEV:Hvis man er fascineret af blå blink og seje biler, så er det tirsdag, man skal være på stikkerne.

Der er nemlig mulighed for at være med, når Nordjyllands Politi 14. september slår dørene op til den nye nærpolitistation i Brønderslev. I den forbindelse vil ordensmagten gerne vise lokalerne frem for alle interesserede.

Der bliver i øvrigt fornemt besøg ved receptionen, således deltager blandt andet justitsminister Nick Hækkerup. Fra politiet lyder det følgende i en pressemeddelelse:

- Alle borgere - store som små - er velkommen til at kigge forbi, hilse på de nye lokalbetjente og se lidt nærmere på vores lokaler, patruljebiler og udstyr, som vi i dagens anledning viser frem.

Begivenheden starter klokken 11.15, hvor Nick Hækkerup vil holde en kort tale - og efterfølgende klippe den røde snor over.

Dermed er stationen erklæret for åben, og frem til klokken 13.15 vil der så være mulighed for at se forskelligt udstyr, politibiler, motorcykler, fotovogn, politihunde og meget, meget mere - man kan eksempelvis også kigge nærmere på en drone.

Nordjyllands Politi har i forvejen haft råderet over lokalerne på Godsbanegade 14 i Brønderslev. Men hidtil har de kun været brugt sporadisk af betjentene - og som borger har man kun kunnet komme ind efter forudgående aftale. Men nu bliver der altså tale om en decideret nærpolitistation - med faste åbningstider. Foto: Bente Poder

Nordjyllands Politi har i forvejen haft råderet over lokalerne på Godsbanegade 14 i Brønderslev. Men hidtil har de kun været brugt sporadisk af betjentene - og som borger har man kun kunnet komme ind efter forudgående aftale. Men nu bliver der altså tale om en decideret nærpolitistation - med faste åbningstider. Foto: Bente Poder

Og så byder Nordjyllands Politi i øvrigt på lækkerier til både store og små i forbindelse med begivenheden. Der vil være pølsevogn, isbil og sodavand.

Derudover er der også en tegnekonkurrence for de mindste, hvor vinderen præmieres med et besøg hos politiet med ens klasse eller børnehave.

Samtidig med åbningen i Brønderslev, så indvier Nordjyllands Politi også en station i Aars. Formålet med at åbne nærpolitistationerne er at styrke trygheden i lokalsamfundet.

Nærpolitistationen hører hjemme på Godsbanegade 14. Lokalerne har hidtil kun været brugt sporadisk af betjentene - og som borger har man kun kunnet komme ind efter forudgående aftale. Men nu bliver der altså tale om en decideret nærpolitistation - med faste åbningstider.

Nærpolitistationen i Brønderslev

Stationen i Brønderslev har adressen Godsbanegade 14.

Åbningstiderne er:

- Mandag, tirsdag og fredag er 10.00-13.00.

- Torsdag er der åbent 10.00-16.00

- Onsdag, lørdag og søndag er der lukket.

Nærpolitistationen kan blandt andet hjælpe dig, hvis du vil:

- Anmelde en sag.

- Have status på din sag.

- Indlevere mindre hittegods.

- Have vejledning og rådgivning om forebyggelse af blandt andet indbrud.

- Have information om tilbud til ofre, pårørende, vidner og andre.

Fire dage om ugen bliver der åbent på nærpolitistationen. Foto: Bente Poder

Fire dage om ugen bliver der åbent på nærpolitistationen. Foto: Bente Poder

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.