Rutebilstation truet

Meningerne er delte hos politikerne

Esben Heine
Fremtiden er usikker for rutebilstationen i Dronninglund. Foto: Ole Torp
12. oktober 2017 19:09 - Opdateret 12. oktober 2017 22:05

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: Meningerne er delte omkring rutebilstationen i Dronninglund - skal den bevares eller ikke? Da stemmerne stod lige i teknik- og miljøudvalget, er det op til byrådet at træffe afgørelsen.

Hildo Rasmussen (S), Hans Chr. Holst (V) og Ole Bruun (Enhedslisten) mener, at rutebilstationen skal bevares. Derimod går Karsten Frederiksen (K), Svend Erik Trudslev (V) og Knud L. Pedersen ind for, at rutebilstationen nedlægges. De begærer sagen i byrådet.

Gennem flere år har der været drøftelser mellem Nordjyllands Trafikselskab og Brønderslev Kommune om mulighederne for at etablere et super-stoppested i Slotsgade.

NT mener, at det vil give besparelse i køretidsplanerne, hvis busserne holder i Slotsgade, og ikke skal køre en omvej til Stationsvej.

NT mener, at etablering af et superstoppested vil være en forbedring af servicen over for forbrugerne, da der vil være mulighed for at tilbyde hurtig og mere direkte busbetjening samt nye moderne ventefaciliteter ved et nyt super-stoppested.

Modstanderne af flytningen Peger på, at rejsende kan få en kop kaffe og købe ind i kiosken på rutebilstationen.

Kommunens teknikere mener, at super-stoppestedet skal placeres ud for Meny i Slotsgade.

Der lægges i forslaget op til, at super-stoppestedet består af en buslomme med plads til to busser langs Slotsgades nordside. Hertil kommer et læskur, realtidsstander, cykelparkering samt pendlerparkeringspladser. Planerne er på sydsiden at etablere et almindeligt stoppested.

Midtbyrådet i Dronninglund bakker op om planerne om et super-stoppested i Slotsgade.

Karsten Frederiksen fortæller, at hvis rutebilstationen flyttes, vil der på Stationsvej være mulighed for at etablere supermarked og boliger på stedet.

Det er Brønderslev Kommune, der ejer busterminale, der er udlejet til NT.

Karsten Frederiksen, Svend Erik Trudslev og Knud L. Pedersen ønsker, at der søges penge til projektet. De øvrige tre undlod at stemme. Dermed kan der allerede nu søges penge. Der er mulighed for at få 50 procent fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens pulje til investering i kollektiv trafik.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...