Sag om lugtende skole op i byråd

Der blev stillet spørgsmål til lugtgener på byrådsmøde - udvalgsformand personlige bud er, at lugten kommer fra dieselolie

Klokkerholm Skole har pt ingen elever - men fagfolk undersøger, hvor lugten kommer fra.Arkivfoto: Bent Jakobsen
Klokkerholm 13. september 2017 22:07 - Opdateret 13. september 2017 22:19

KLOKKERHOLM: På et byrådsmøde i Brønderslev onsdag aften spurgte Margit Chemnitz (V) til sagen om lugtproblemer på og omkring Klokkerholm Skole - og bad om en status og om at få at vide, hvorfor det trækker sådan ud.

Spørgsmålet var rettet til Karsten Frederiksen.

- Det er desværre ikke lykkedes at finde kilden, svarede han.

Han oplyste, at fagfolkene har taget et hav af prøver, men at de ikke har kunnet registrere noget med deres specialudstyr.

- Men dét, at man ikke kan måle noget, er ikke det samme, som at sige, at det ikke lugter. For det er alle enige om, at det gør, konstaterede Karsten Frederiksen, der også havde et personligt bud på, hvad det lugter af: dieseliolie.

Men indtil videre ved man det altså ikke. Karsten Frederiksen forsikrede byrådet om, at man tager sagen meget alvorligt, og at arbejdet med at opklare sagen fortsætter.

- De skal filme i kloakken. Der er måske et eller andet sted, hvor de er ved at finde noget. Og kloakkerne spules igen, sagde han.

Børnene får undervisning andre steder, mens man undersøger sagen.

Brønderslev Kommunes miljømyndigheder rekvirerede onsdag formiddag hjælp fra Beredskabsstyrelsens kemikalieberedskab til at løse mysteriet.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...