Sigtet for brandstiftelse: 28-årig fængslet i fire uger
Manden nægtede sig skyldig under grundlovsforhøret, der blev holdt bag lukkede døre
Opdateret kl. 13:30
BRØNDERSLEV: Den 28-årige mand, der kort efter midnat blev anholdt i Brønderslev og sigtet for brandstiftelse, blev søndag ved middagstid varetægtsfængslet frem til 7. maj. Det oplyser anklager Mette Bøgelund Hansen fra anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi.
Sent lørdag aften måtte Nordjyllands Beredskab rykke massivt ud til i alt fire påsatte brande i Brønderslev, hvor de tre var i ejendomme og den fjerde var en bil, der blev sat ild til. Den første anmeldelse om ildløs kom til alarmcentralen klokken 22.15.
Beboerne blev evakueret fra de berørte ejendomme, og alle kom ud i tide. En blev dog kørt til sygehuset til kontrol for røgforgiftning.
Den 28-årige nægter sig ifølge Mette Bøgelund Hansen skyldig, men han kærede dog ikke fængslingskendelsen til landsretten.
Grundlovfsorhøret blev holdt bag lukkede døre, så de nærmere detaljer om mandens forklaring og politiets indsamlede beviser mod ham er ikke kendte.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.