Sind er tilbage i Brønderslev

Niels Christian Aagaard i spidsen for den ny afdeling

Niels Christian Aagaard er formand for den ny forening. Arkivfoto
Dronninglund 14. februar 2018 11:30

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: Så er Sind tilbage i Brønderslev Kommune efter 25 år i hi.

Der er stiftet en ny lokalafdeling, der dækker Brønderslev Kommune.

Det er 25 år siden, der sidst var en Sind-afdeling i Brønderslev. Siden da har Frederikshavn-afdelingen dækket Brønderslev.

Men nu er det så et ønske, at Brønderslev igen skal stå på egne ben. Ønsket er kommet fra Sind-medlemmer i Dronninglund-området.

Frederikshavns-afdelingen har været fødselshjælper for den ny søsterforening.

Brønderslev-afdelingen har fået en pæn medgift, idet 27 medlemmer er overflyttet til den nystiftede afdeling fra Frederikshavn, og der er så kommet yderligere medlemmer til, så den lille nye nu har 48 medlemmer i ryggen.

Bestyrelsen består af Martin Bo Jensen, Brønderslev, Lise-Lotte Bager, Dorf Kirkeby, John Ravn, Dorf Kirkeby, Niels Christian Aagaard, Hjallerup og Janni Korsbæk, Brønderslev.

Niels Christian Aagaard er formand, Martin Bo Jensen næstformand og Lise-Lotte Bager kasserer.

Foreningen trækker allerede mandag i arbejdstøjet, for blandt andet at planlægge arrangementer, aktiviteter med mere.

Foreningen skal nemlig drives af indtægter fra blandt andet arrangementer og paragraf 18-midler.

58-årige Niels Christian Aagaard har stor erfaring inden for det frivillige arbejde. Faktisk har han været frivillig på forskellig vis gennem 30 år.

Han har i en lang årrække været frivillig i Hjallerup Marked, i Kirkens Korshærs Værestedet i Brønderslev, Det Blå Hus i Brønderslev, og han er leder af aktivitetsstedet Mødestedet i Dronninglund, der har sit udspring i Det Blå Hus, og nu drives af Røde Kors. esb

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...