Slog med hammer op til fem gange i hovedet efter en privatfest i Brønderslev

En 20-årig mand er blevet dømt for grov vold med hammer

Vold 11. januar 2019 20:02

BRØNDERSLEV: En 20-årig mand er blevet idømt tre måneders fængsel for et groft overfald med en hammer i februar sidste år.

Overfaldet skete efter en privatfest i Brønderslev, som den 20-årige og voldsofferet begge deltog i.

På et tidspunkt forlod offeret festen sammen med sin kæreste, og da de var kommet ud på gaden, blev de overfaldet af den 20-årige og en ukendt gerningsmand.

De slog den anden mand op til fem gange i hovedet med en hammer, fortæller anklager Peter Rask.

På trods af vidneforklaringer, der placeret den 20-årige til festen, så nægtede han i retten, at han overhovedet havde været på stedet, fortæller anklageren.

Den 20-årige blev desuden dømt for et andet voldeligt overfald på et værtshus i Aalborg i marts sidste år.

Her smed han en plasticflaske i hovedet på en anden gæst.

Den 20-årige valgte at modtage dommen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...