Solouheld i Brønderslev: Bil endte på siden

En fastklemt billist måtte klippes fri

Foto: Lars Pauli

Foto: Lars Pauli

BRØNDERSLEV:Lørdag klokken 13.17 kørte en 76-årig mand galt i en soloulykke, da han kom kørende på Markedsvej i Brønderslev. Her holdt en bil parkeret, som den 76-årige mand havde overset.

- Han kom kørende i sydøstlig retning, og påkørte den parkerede bil, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.

Bilen med den 76-årige mand endte på siden efter påkørslen, og manden var fastklemt. Derfor måtte redningsfolkene fra Nordjyllands Beredskab klippe manden fri.

Herefter blev manden kørt på skadestuen. Hans tilstand er ukendt, men ifølge vagtchefen er den ikke livstruende.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.