Vold

Stort slagsmål på station: To unge anholdt

Politiet ved endnu ikke, hvad årsagen til slagsmålet mellem unge på Banegårdspladsen i Brønderslev har været

Foto: Jan H. Pedersen

Foto: Jan H. Pedersen

BRØNDERSLEV:Nordjyllands Politi var mandag aften til stede på stationen i Brønderslev med adskillige patruljer efter et større slagsmål mellem seks-syv unge. Det fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen.

To unge mænd blev anholdt i forbindelse med slagsmålet.

- Vi fik anholdt en 18-årig mand fra lokalområdet, som angiveligt har skudt med en paintballpistol. Desuden har en 16-årig dreng været anholdt for at have en kniv på sig, siger vagtchef Jess Falberg tirsdag morgen.

Begge unge er løsladt efter at være blevet afhørt af politiet.

Motivet mangler

Nordjyllands Politi fik anmeldelsen om slagsmålet klokken 19.22 fra et vidne på Banegårdspladsen i Brønderslev.

- Vi får andre opkald om, at der blandt andet er set en kniv, der er blevet brugt deroppe, sagde vagtchefen mandag aften.

Da politiet nåede frem, var alle parter forsvundet, så kræfterne blev sat ind på at finde de involverede.

Tirsdag morgen er politiet ikke kommet nærmere en årsag til, hvorfor de unge i alderen 16-18 år røg i totterne på hinanden.

- De fortæller mange forskellige historier, så vi er ikke helt sikre på, hvad slagsmålet skyldes. Men det bliver helt sikkert fulgt op med forebyggende indsatser, for det er helt tydeligt, at der er noget, der ulmer i området, siger Jess Falberg.

Ingen kom alvorligt til skade ved slagsmålet.

- Der var kun tale om rifter, siger vagtchef Jess Falberg.

4
Foto: Jan H. Pedersen Foto: Jan H. Pedersen Foto: Jan H. Pedersen Foto: Jan H. Pedersen

Foto: Jan H. Pedersen

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst