Politik

Tålmodig omlægning af plejehjem

Ingen beboere smides ud af plejehjem i Klokkerholm

Hellevadlund i Klokkerholm.Arkivfoto: Lars Pauli

Hellevadlund i Klokkerholm.Arkivfoto: Lars Pauli

KLOKKERHOLM:I november blev det politisk besluttet, at plejehjemmet Hellevadlund i Klokkerholm fremover skal huse trænings- og aflastningspladser.

Det betyder rent praktisk, at der stoppes for ny visitering af borgere til Hellevadlund, og at de tomme stuer i første omgang vil blive omdannet til aflastningspladser.

Når der med tiden er tomme stuer nok, vil der blive oprettet rehabiliteringspladser i en del af Hellevadlund.

Det vil være for borgere der i dag modtager hjemmehjælp, og som vurderes at være i en målgruppe, hvor der er potentiale til at forbedre mobiliteten i eget hjem.

Gevinsten vil være bedre livskvalitet for borgeren og samtidig en forventet nedgang i behovet for hjemmehjælp, oplyser Brønderslev Kommune i det brev, som pårørende og beboer snarest vil modtage.

Sundheds- og ældreforvaltningen vil dog udvise tålmodighed med omlægningen af Hellevadlund.

Det betyder at der fortsat vil blive visiteret borgere, som har en ægtefælle på Hellevadlund, og at de nuværende beboere får lov til at blive boende.

Den dag der ikke er faste beboere tilbage på Hellevadlund, vil plejecenteret, med den nuværende plan, bestå af seks-otte rehabiliteringspladser og 10-12 aflastningspladser.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst