Vold

To mænd stukket med kniv - formodet gerningsmand skadet efter slag med baseballbat

Politiet rykkede fredag talstærkt ud til en adresse i Ingstrup, hvor tre mænd havde været i et blodigt sammenstød

To mænd blev stukket med kniv fredag sidst på eftermiddagen på en adresse i Ingstrup. Foto Jan Pedersen
To mænd blev stukket med kniv fredag sidst på eftermiddagen på en adresse i Ingstrup. Foto Jan Pedersen

Opdateret 02. november 2021 kl. 10:12

INGSTRUP: To mænd er fredag blevet stukket med kniv, og en tredje mand har fået skader efter slag med et baseballbat på en adresse i Ingstrup.

Politiet rykkede omkring klokken 17.30 talstærkt ud til adressen efter meldinger om, at tre personer skulle være stukket med kniv.

Da politiet ankom til stedet, fandt de en 23-årig mand, der var blevet stukket med kniv i lysken, og en 39-årig mand, der var ramt af knivstik i underarmen.

På adressen blev den formodede knivstikker - en 34-årig mand - også anholdt, oplyser vagtchef Torben Larsen, Nordjyllands Politi.

Den formodede gerningsmand til knivstikkerierne var dog selv kommet så slemt til skade, at han måtte køres til Aalborg Universitetshospital. Han havde blandt andet skader i baghovedet og på armen - formentlig efter slag med et baseballbat, oplyser vagtchefen.

Den 23-årige mand, der blev ramt af knivstik i lysken, er også indlagt på sygehuset, men er uden for livsfare.

Politiet ved endnu ikke, hvad årsagen er til det voldsomme sammenstød mellem de tre mænd.

- Nu skal vi have afhørt dem og efterforsket i sagen for at finde ud af, hvad der er op og ned, siger Torben Larsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden