Tryllestave, kvindehadere og frække fantasier: Her er tre bøger, der gjorde en kæmpe forskel

LÆSESTOF:Der er bøger, og så er der bøger. Nogle kører man let igennem og underholder sig med for så at glemme dem, andre opsluges man totalt af, mens de brænder sig fast i ens hukommelse for evigt. Andre er ganske kedsommelige at tygge sig igennem, og så er der nogle få bøger, der gjorde en forskel for hele generationer af læsere.

Den sidste type bøger har Bente Kristoffersen mødt nogle stykker af igennem de 42 år, hun har tilbragt i bøgernes verden som bibliotekar, de seneste 18 som leder på Brønderslev Bibliotek. 

- Der er tre bøger, der faktisk sådan helt har ændret bibliotekerne og har fået en helt ny gruppe af læsere til, fortæller Bente Kristoffersen, der fortæller om sine mange år blandt bøger i anledningen af, at hun med udgangen af marts går på pension.

Bente Kristoffersen har haft mange bøger gennem sine hænder, nogle af dem har gjort en kæmpe forskel og har trukket nye gruppere af læsere ind. Foto: Lars Pauli

Den første er Harry Potter.

- Da Harry Potter kom, fandtes genren fantasy næsten ikke. Så begyndte alle at læse Harry Potter, og det gør de stadigvæk. Der er en generation, der næsten er vokset op med de bøger. Det er en lang serie, og det tog mange år, inden de kom, og man kunne næsten ikke vente. 

- Der kommer stadigvæk børn, hvor forældrene spørger, om vi tror, de kan læse Harry Potter. Den gjorde noget for fantasy og børn og unges lyst til at læse. Det var noget helt nyt, husker Bente Kristoffersen, der opsummerer:

- Harry Potter fik børnene og de unge til at læse, og de læser stadig væk.

Hun har et bud på, hvorfor lige netop den bogserie sådan rykker.

- I bund og grund er det en kostskolehistorie, som der har været masser af, med de gode og de onde. De gode, der har de goder værdier og holder sammen og hjælper hinanden, og de onde, som opfører sig rigtigt skidt. Og så er det jo Harry og hans venner. Det er egentlig en klassisk historie, der er iklædt så spændende et univers, fortæller Bente Kristoffersen, der også mener, at seriebøger kan noget specielt.

- Rigtigt mange kan godt lide, at de kender universet og personerne, og hver bog byder på en ny historie. 

Salander fik mænd til at læse

Næste bog, der virkelig rykkede, var Stieg Larssons "Mænd, der hader kvinder", der er første del i en spændingsserie på tre bøger med hovedpersonen Lisbeth Salander.

- Da Lisbeth Salander kom, hold nu op, hvor kom mange til at læse i kategorien voksne mænd mellem 30 og 50 år, som ikke læser så mange bøger, fordi de har travlt med andre ting i livet. De kom til at læse, og de læste dem alle sammen, og de kom bagefter og spurgte, hvad de nu skulle læse. Den gjorde altså noget, husker Bente Kristoffersen.

"Mænd der hader kvinder" fik mænd i 30-50 års-alderen til at læse. Foto: Lars Pauli

Hun kastede sig selvfølgelig også selv over bøgerne, og de gjorde indtryk.

- Det var så fantastisk. Jeg elsker sådan nogle bøger, hvor man læser dem og tror, at det hænger sådan og sådan sammen, og så sker der lige pludselig noget. De er bare super gode. Man slugte dem jo. Jeg tror, jeg sad og læste om natten, man var nødt til at finde ud af, hvad det endte med, fortæller Bente Kristoffersen.

Romance rykkede

Den tredje bog, der virkelig rykkede, er E. L. James' "Fifty Shades of Grey". Den fik fat blandt de kvindelige læsere, og den gjorde også noget for genren.

- Der er efterfølgende kommet mange bøger i den genre, romance. Der var rigtigt mange, der begyndte at læse. Det gjorde også, at den type bøger fik en plads på biblioteket. Ligesom mange hygger sig med at læse en krimi i sommerferien, så er der også mange, der kommer og skal have romance og gerne vil have sådan en bog til ferien, fortæller Bente Kristoffersen.

Nogle bestemte bøger har gjort, at nye og store grupper af læsere kom i gang med at læse. Foto: Lars Pauli

Man kan godt kalde genren for en moderne lægeroman.

- Det er en kærlighedsroman i den lettere genre, og mange af dem er iklædt en historisk ramme og foregår for eksempel på en italiensk ø for 100 år siden. Så får man også den del med, det er der mange læsere, der godt kan lide, oplever Bente Kristoffersen.

Holdt vågen af bøgerne

Bente Kristoffersens egne favoritbøger er bøger, der rummer en bred fortælling, hvor man for eksempel følger en familie eller folkene i en by og får det sat ind i en historisk ramme.

- Det synes jeg, jeg bliver klogere af. Det kan være om sømænd på Marstal eller om, hvordan man lever i Kina. Det kan være alt muligt. Den lidt kollektive fortælling kan jeg godt lide, fortæller hun.

Den mærkeligste, den tykkeste og hvor mange

• Hvad er den mærkeligste forespørgsel, du husker?
• - Nogle gange skal man næsten gætte gåden. En skulle engang have bogen "En flis i fingeren", og jeg søgte, indtil det slog mig, at det var "En rift i huden" af Tine Bryld. 
• Hvad er den tykkeste bog, du har læst?
• En af dem er i hvert fald "Vi, de druknede" af Carsten Jensen. Den er helt fantastisk. Man følger en sømandsfamilie på Marstal.
• Hvor mange bøger tror du, du har udlånt?
  
• Hvis nu vi kigger på vore udlånstal i år og dividerer med 22 mennesker og ganger med 42 år, så giver det 350.000, men jeg tænker ikke det holder, for i starten var jeg på et lille bibliotek i Vestbjerg, hvor vi udlånte 30-40.000 bøger om året, hvor jeg havde hver eneste i hånden. Vi havde ikke selvafhentning dengang. Det er svært - men en halv million kan det let være.

VIS MERE

Bente Kristoffersen nyder at blive opslugt og leve sig ind i andre folks liv i en bog.

- Jeg kan godt være nødt til at stå op om natten og læse videre. Jeg kan simpelt hen ikke falde til ro med mig selv, fortæller Bente Kristoffersen.

Bente Kristoffersen kan blive så opslugt af en bog, at hun må stå op om natten for at læse. Foto: Lars Pauli

Hun kender også lånere, der sparer på en bog, hvis den er rigtig god - fordi den ikke må slutte.

- Det kan jeg sagtens følge. Når det slutter, så er man faktisk lidt ensom, fortæller Bente Kristoffersen.

Uden knold

Bente Kristoffersen blev uddannet bibliotekar i 1981, og arbejdet dengang var helt anderledes.

Edb og IT fandtes ikke. Det gjorde kartoteker til gengæld.  

- Men jeg vil stadig efter så mange år sige, at den sværeste ekspedition er at finde en god bog. For hvad er en god bog? Der handler det ret meget om at være god til at spørge, mener Bente Kristoffersen.

Hvad er en god bog? Det kan der være mange forskellige opfattelser af. Foto: Lars Pauli

Hun oplever, at bogen fortsat har det godt i dag - og sagtens kan leve sammen med streaming-tjenester. Udlånstallene er fine, og der er oveni hatten kommet mange, der lytter til lydbøger.

- I Brønderslev læses der som aldrig før. Sidste år havde hver borger lånt 6,5 bøger i gennemsnit. Det er faktisk mange, mener Bente Kristoffersen.

Den kedeligste,  yndlingsforfatteren og lige nu

• Hvad er den mest kedelige bog, du nogensinde har læst?
• - Jeg kan ikke sige, hvad der er den mest kedelige. Men Martha Uthaugs "11 pct.", der holdt jeg en aften. Jeg kan slet ikke have slanger, og det handler kun om slanger. 70 sider om slanger, det kunne jeg ikke, jeg var ved at kaste op.
• Hvilken bog læser du lige nu?
• Jeg er ved at læse Morten Albæks nyeste "Falske sandheder i livet". Og så har jeg Blæsbjergs nye bog om Cheminova, "De bedste familier", liggende.
• Hvis du kun må vælge en, hvem der så din yndlingsforfatter i hele verden?
• Der er mange, mange, mange. Men hvis jeg skal binde det lidt tilbage til Brønderslev, så Hanne Vibeke Holst. Jeg kan rigtigt godt lide mange af de historier, hun har skrevet. Det er altid nordjyske personer med. Trilogien om dansk politik synes jeg er fantastisk. Jeg synes, hun er dygtig, men det er der jo mange, der er.

VIS MERE

Hvis nogen kunne finde på at mene, at biblioteket er støvet og kedeligt og spørger Bente Kristoffersen om, hvorfor hun har tilbragt 42 derinde, så siger hun:

- Det passer ikke. Gennem mit lange liv er jeg i mange sammenhænge blevet spurgt, hvad jeg laver, og når jeg siger, at jeg arbejder på et bibliotek, siger folk: "Du ligner ikke sådan en". Jeg kan godt have knold derhjemme, men det har jeg aldrig haft på biblioteket, smiler Bente Kristoffersen, der overhovedet ikke synes, at der er noget støvet eller kedeligt over biblioteket i Brønderslev. 

Bente Kristoffersen stopper som biblioteksleder efter 42 år i bøgernes verden.  Foto: Lars Pauli

Hvor hun helt sikkert også vil fortsætte med at komme som låner, når hun bliver pensionist. Hun har ikke fået nok af at læse.

- Jeg skal læse endnu mere, siger hun.

Bentes første bøger

• Astrid Lindgren: "Alle vi børn i Bulderby".
• Det er den første bog, Bente Kristoffersen husker at have læst. Hun husker også, at den stod hjemme på hendes bogreol.
• - Det handler om børn, der bor på tre gårde ved siden af hinanden og leger på kryds og tværs. Gården i midten hed Mellemgård, og jeg voksede op på Mellergaard. Så jeg var der jo næsten. Det var sådan man legede og løb over til naboen.
• Enid Blyton: "De fem"-serien
• - Noget af det første, jeg kan huske, er detektiverne, der hedder De Fem. Dem var jeg simpelt hen vild med. De gik jo også i biografen. Jeg kan huske, at når vi skulle til tandlæge i Aalborg, så kunne jeg nogen gange overtale min mor til at komme ind og se sådan en film.
• Astrid Lindgren: "Brødrene Løvehjerte"
• - Jeg har også grædt over Brødrene Løvehjerte. Den er forfærdelig, og den er forfærdelig smuk. Det er jo en eviggyldig historie.
• Flemming Qvist Møller: "Cykelmyggen Egon".
• - Det er nok den bog, jeg har læst allerflest gange. Jeg synes, det er en fantastisk bog.
• Thomas Brunstrøm: "Sallys far kan godt selv" 
• Den har Bente Kristoffersen læst op mange gange for sine børnebørn, som er noget vilde med den.

VIS MERE