Trafikuheld

Uheld på stribe: Syv biler i flere sammenstød

Sur eftermiddag på de nordjyske veje

Et af trafikuheldene skete på motorvej E45. Arkivfoto

Et af trafikuheldene skete på motorvej E45. Arkivfoto

NORDJYLLAND:På under tre kvarter mandag eftermiddag fik Nordjyllands Politi meldinger om tre trafikuheld i Nordjylland.

Sammenlagt var syv biler indblandet i trafikuheldene, og i en af sagerne måtte en kvinde og et lille barn til tjek på skadestuen.

Ingen af dem var dog kommet noget alvorligt til, oplyser politiet.

Harmonikasammenstød og glat vej

Første trafikuheld skete ved 15.15-tiden på Hjallerupvej lige øst for Hjallerup. Her stødte tre biler sammen, et såkaldt harmonikasammenstød, men ingen personer kom noget alvorligt til. En opbremsning førte til uheldet, oplyser vagtchef Jesper Sørensen, Nordjyllands Politi.

En halv times tid senere gik det galt på motorvej E45 i nordgående retning - lige før sammenfletningen med hovedvej 13. Her gled en bil fra motorvejen ud på en mark, formentlig på grund af store mængder vand på kørebanen.

Lige før kl. 16 stødte tre biler sammen vej Koktvedvej-Toftegårdsvej i Frederikshavn. Uheldet skete, da en af bilisterne ikke overholdt sin vigepligt. Det var i en af de de tre biler, kvinden og det tre-årige barn befandt sig, men de slap altså uden alvorlige skader, oplyser politiet.

.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst