Våben stjålet ved indbrud

Tyvene stjal hele våbenskabet med indhold ved indbrud i Øster Brønderslev

Arkivfoto
Indbrud 9. januar 2018 10:35 - Opdateret 9. januar 2018 10:38

ØSTER BRØNDERSLEV: Tyve tog hele våbenskabet med indhold ved et indbrud på en landejendom på Gl. Hvilshøjvej i Øster Brønderslev fra fredag til mandag. Tyvene kom først ind ved at bryde et vindue op og herefter tog de våbenskabet med fem haglgeværer, en riffel, et luftgevær og ammunition.

- Det er ikke rart at få sådan noget i omløb, siger politikommissær Peter Skovbak fra Lokalpoliti i Frederikshavn.

På Hvilshøjvej i Øster Brønderslev skete der mandag mellem klokken ni og 18 et indbrud i en villa. Tyvene kom også i dette tilfælde ind ved at bryde et vindue op. Der blev stjålet smykker, et ur, en tablet, en bærbar computer og en vielsesring. - Vi tror, at vi kan indsnævre gerningstidspunktet til det var mørkt mellem klokken 16.30 til 18, fordi tyvene havde rykket en lyssensor ned, tilføjer Peter Skovbak.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...