Brønderslevs svar på Touren

Brønderslev 1. september 2007 06:00

BRØNDERSLEV: I dag afvikles Markedsløbet - et cykelløb, der er en fast tradition på Store Brønderslev Marked. Det er Brønderslevs svar på Tour de France. De skrappe kan vælge 150 kilometer, hvor der er start klokken 9. Der er ellers ruter på 70, 50 og 25 kilometer. Sidstnævnte er mest for familierne. I dag er der børnekræmmermarked på Lille Torv. I det store telt er der seniortræf, hvor byens seniorer mødes til træf. Limfjordens Sønner spiller good old jazz i markedsteltet, og her kan også De Småborgerlige Gårdsangere opleves flere gange. FDF Brass Band giver koncert på pladsen, og i teltet er det ige Traffic, der indtager scenen. På markedsscenen kan James Sampson, Mr. Toons og Maibrit Post opleves, mens Bangsbostrand Byorkester optræder på markedspladsen. Brønderslev Square Dancere optræder i Frederiksgade., og senere kan man møde Tonny Trifolikum på Lille Torv. Og intet Store Brønderslev Marked uden Hoop. De går på scenen sammen med Pink Panther i det store telt fra klokken 19 til 01.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...