Brøndums Legat til egnsspil
Yder tilskud til kulturelle formål i den tidligere Skagen Kommunes område
SKAGEN: Skagen Egnsspil er af politikerne i kommunens kultur- og fritidsudvalg blevet tildelt Brøndums Legat.
Brøndums Legat yder tilskud til kulturelle formål i den tidligere Skagen Kommunes område - og tilskuddet, der udgør 25 procent af afkastet, uddeles hvert år i april og oktober.
På forhånd havde Skagens Egnsspil søgt om 25.000 kroner, Amatørteatergruppen Den Usandsynlige havde søgt om 7.500 kroner og sidst men ikke mindst havde musikgruppen i Skagen Musik- og Teaterforening søgt om et ikke fastsat beløb.
Kultur- og fritidsudvalget havde her ved årets første uddeling af Brøndums Legat 10.000 kroner til rådighed, og blandt politikerne var der enighed om, at hele beløbet skulle tilfalde Skagens Egnsspil.
- Vi kunne godt have delt pengene mellem alle tre ansøgere, men så ville tilskuddet blive så tyndt, at det næsten kunne være lige meget, siger udvalgsformand Mogens Brag (V).
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.