EMNER

Broer som brobygning

Nystartede EUX-elever har bygget fire gang- og cykelbroer

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Naturligvis har broerne lysregulering til at styre cykeltrafikken. Tømrerelev Rasmus Kynæb Hansen demonstrerer dem.

AALBORG:Mange skoler gør meget ud af brobygning mellem nystartede elever på tværs af fag. De færreste gør det dog så konkret, som det er sket på Tech College Aalborg de seneste tre uger.

Her har 107 EUX-elever bygget fire gang- og cykelbroer komplet med trafiklys over Lindholm Å. EUX giver eleverne mulighed for at opnå gymnasialt niveau i forbindelse med deres erhvervsuddannelse.
Forud for projektet havde eleverne fået undervisning i samfundsfag, været på virksomhedsbesøg på Bladt Industries A/S og kørt med bus ”fjorden rundt”, hvor de blev introduceret for fire forskellige broer: Limfjordsbroen, Jernbanebroen, Aggersundbroen og Vilsundbroen.
Broernes fundament tog seks murerelever sig af. Konstruktionen af spær blev udført af 34 tømrerelever, mens seks smedeelever og seks industriteknikere stod for svejsning og sammenkobling af broernes sokkel til broens spær. Tre mekanikerelever etablerede sammen med 31 datateknikerelever og 21 elektrikerelever lysregulering til styring af cykeltrafikken over broerne.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst