Brokkespalten. Nu med ros

EMNER 4. september 2009 06:00

På denne plads i avisen plejer vi ikke at holde os tilbage, hvis vi synes, der er nogle, der trænger til at få en skovl i hovedet. Vi ser fjernsyn for at kunne brokke os derover. Vi lufter glad og gerne vores utilfredshed med stort set alt på alle kanaler. Vi er de bedrevidende, der elsker at sidde i vores elfenbenstårn og kaste bananer i nakken de arme stakler, der går omkring og laver elendigt fjernsyn. Sådan skal det være. På denne plads for efterhånden en del år siden tværede vi TV 2 News. Det var dengang nyhedskanalen var nyåbnet. Det var dengang, den sendte vejrudsigt hvert 12. minut. Det var dengang rulleteksterne i bunden erklærede “breaking news” hver gang en skestork havde knækket en vingespids. Det var ikke godt, og de lagde vi ikke skjul på. Men det er altså blevet bedre. Nu tænker du måske, kære læser, om det så var på sin plads med en undskyldning. Aldrig i livet. De kan gøre det meget bedre. I dag er det fredag, og tak for det. For det er fredag aften, at TV 2 News er bedst. Det er helt præcist i ét specielt program midt i nyhedsstrømmen: “Mogensen og Kristiansen”. Peter Mogensen er tidligere spindoktor for statsminister Rasmussen. Michael Kristiansen er tidligere spindoktor for statsminister Rasmussen. Men den store forskel, at Mogensen gav gode råd til Poul Nyrup, mens Kristiansen gav gode råd til Anders Fogh. Nu står de så over for hinanden fredag efter fredag og analyserer ugens politiske spil og spin. Mogensen som repræsentant for Rød Stue, Kristiansen som repræsentant for Blå Stue. De gasser hinanden, så det er en ren fornøjelse, når det går galt på den ene af stuerne. Sidste uge gik det for eksempel ud over finansministeren, der svedte tran, da han skulle fremlægge årets finanslovsforslag. Det drev af ham, så den pæne mand, Claus Hjort Frederiksen, måtte smide jakken under pressemødet og fremvise sin skjorte, der lignede en våd karklud. Point til Rød Stue. Og så var der sagen med forlovelsen mellem S og SF, der sendte de radikale ud i kulden. Point til Blå Stue. Burkasagen. Point til Rød Stue. Og sådan ping-ponger udsendelsen frem og tilbage. Det er politisk underholdning, når det er allerbedst. Samtidig er det også politiske diskussioner, der giver mening. Det er nemlig ikke to repræsentanter fra regering/opposition, der står over for hinanden. De er ikke bundet af, at diskussionen skal vindes for enhver pris - uanset hvor tumpede og dumme argumenter, der så skal anvendes. Men - og her kommer det allervigtigste - de diskuterer uden at indregne risikoen for at tabe ansigt. De ved nemlig, at når kassen gøres op til sidst, så har de vundet lige mange slag. Et eller andet sted virker det, som om de to politiske modstandere er gode venner. Et er dog sikkert: Det er et par politiske modstandere med afgrundsdyb respekt for hinanden. Og det er præcis i dette krydsfelt, at tindrende godt fjernsyn opstår. For hvornår ser man ellers en politisk diskussion på tv, der er præget af gensidig respekt? Aldrig. På tv satser man altid konfrontationen, når politikerne krydser klinger. Derfor bliver det så ensidigt og kedeligt i længden. Det bliver diskussioner uden vindere. Men værst af alt: Det bliver diskussioner, der keder, fordi de altid kører på rutinen. Puha. Det er hårdt med så mange linjers ros i denne klumme. Jeg lover derfor, at de sidste 22 centimeter af denne artikel bliver ren svineri: Urimelige angreb, perfiditeter og talen mod bedrevidende. For eksempel var der på DR en udsendelse med et portræt af en prins og hans papfar. Jeg så ikke udsendelsen, så jeg fik ikke lige fat i navnet på prinsen. Han hed Felix, Nikolai, Viggo eller noget helt fjerde. Men det kan også være lige meget. Næh: Det der forargede mig, det var at udsendelsen var lavet af et familiemedlem til papfaren. Igen: Jeg så ikke mere end de sidste to minutter. Det handlede vistnok om Grevinden af Jagtvej eller hvad hende der prinsesse Alexandra er blevet nedjusteret til. Nu har prinsessens lille prins fået en papfar. Og de to har det åh-så-dejligt sammen. Han er en vidunderlig papfar. Men hvem havde lavet filmen? Jeg fik ikke helt fat i det. Men var det papfarens egen far eller bror? Det var i hvert fald noget i den retning, og det er - set i mit bakspejl - jublende inhabilt. Nå. Jeg så heldigvis ikke udsendelsen. Så inden alle I gamle damer med blåt hår skriver vrede breve til mig, så skal I vide, at jeg ikke aner, hvad det er, jeg skriver om. Men jeg føler, jeg har ret. Vi bliver på DR: Jeg er også hamrende træt af Tv-Avisens magasiner. Det er især “Kontant” og “Penge”, jeg tænker på. Hold da op, hvor de er lang tid om at fortælle en simpel historie. Onsdagens “Penge” handlede om arbejdsløshedsforsikringer. Til det havde man fundet tre cases (alting skal fortælles ved hjælp af cases nu om stunder. De er jeg også træt af!). Og disse tre: En maler, en selvstændig grafiker og en vellønnet chefkonsulent, skulle have regnet ud, hvor meget sådan en forsikring ville koste. Se det kostede mig 25 minutter. Konstant gentages historien. Der opsummeres. Gentages. Ny case. Opsummering. Gentagning. Gaaaab. Den historie - og de fleste andre i “Kontant” og “Penge” fortælles i så mange ryk og gentagelser, at indslagene bliver mindst fem gange længere, end der er stof til. Find dog på noget nyt, DR. Det er for ringe. Puha-puha. Tak fordi du læste med. Nu har jeg fået luft.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...