Bromer nappede to guld mere

Aalborg-svømmeren vader i guld

Viktor B. Bromer sluttede de danske mesterskaber på kortbane af med yderligere to guldmedaljer. Foto: Torben Hansen <i>Foto: Torben Hansen</i>

Viktor B. Bromer sluttede de danske mesterskaber på kortbane af med yderligere to guldmedaljer. Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

BRØNSHØJ:Svømmerne fra Aalborg Svømmeklub sluttede fire dages danske mesterskaber af med endnu en medaljeregn søndag aften.

Yderligere seks gange skulle svømmere fra Aalborg have metal om halsen - denne aften to af guld, to af sølv og to af bronze.

Endnu engang var EM-sølvvinderen på 200 meter butterfly, Viktor B. Bromer, manden, der førte an i medaljehøsten. Han snuppede selv guldet på 100 meter butterfly, og sidst på aftenen var han så også med på den vindende holdkap i 4x100 meter medley, der vandt overlegent.

Derudover blev til sølv Cecilie Hansen i 50 meter ryg, hvor OL-svømmeren Mie Ø. Nielsen ikke stillede op.

Sølv blev det også til pigernes hold i 4x100 meter medley. Her blev Mie Ø. Nielsen, Louise B. Dalgaard, Emma-Sofie Hestbech og Julie Sundahl Jakobsen kun overgået af Kivk-Kastrup med jeanette Ottesen på holdet.

Endelig snuppede Aalborg-svømmerne to gange bronze. Først ved Line Jørgensen Bruun, der svømmede en flot tid på 200 meter fri, og aftenens første holdkap på 4x50 meter fri gav ligeledes bronze til kvartetten bestående af Emma-Sofie Hestbech, Marian Bjørnbak, Julie Sundahl Jakobsen og Mie Ø. Nielsen.

Alt i alt har DM-stævnet været helt forrygende for de nordjyske svømmere.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.