Bromer tager finaleplads ved EM

Viktor Bromer svømmer om medaljer søndag, mens Mie Ø. Nielsen missede finalen

Arkivfoto

Arkivfoto

SVØMNING:Lørdag var to Aalborg-svømmere i gang ved EM i Glasgow. Her tog Viktor Bromer en finaleplads.

Viktor Bromer svømmede sig først i semifinalen i 200 meter butterfly for derefter at komme videre til finalen. Det gjorde han med en andenplads i aftenens ene semifinale, hvilket var de samlede semifinalers tredjebedste tid.

Nordjyden kvalificerede sig med en tid på 1.55.72 i sit heat, mens ungarske Kristof Milak var en kende hurtigere med sin tid på 1.55.38.

Finalen står søndag aften.

Mie Ø. Nielsen kom også i semifinalen tidligt lørdag. Det gjorde hun i 50 meter rygsvømning. Hun missede dog sin chance for en finaleplads, da hun om aftenen måtte nøjes med en syvendeplads i semifinalen og en samlet 13. plads.

Fredag aften fik Mie Ø. Nielsen en bronzemedalje i 4x 100 meter fri holdkap.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.