Ungdomsuddannelser

Bronze til Thomas fra Hirtshals

Thomas Hørring Olsen fra Hirtshals fik skulderklap for at være blandt landets 25 bedste lærlinge i metalindustrien.

Thomas Hørring Olsen blev belønnet med bronze - er en af de 25 bedste lærlinge i Danmark. Foto: Thorkild Christensen

Thomas Hørring Olsen blev belønnet med bronze - er en af de 25 bedste lærlinge i Danmark. Foto: Thorkild Christensen

Thomas Hørring Olsen, der er nyuddannet som elektronikfagtekniker hos Martin Professional A/S i Frederikshavn, blev fredag hædret som en af de bedste lærlinge i landet, da han fik overrakt en bronzepris. Metalindustriens Lærlingepris, ML-prisen, uddeles hvert år af Metalindustriens Uddannelsesudvalg til de 25 bedste lærlinge i Danmark. Der uddeles en guldpris, fire sølvpriser og 20 bronzepriser. Alle prisvinderne har fået karakteren 12 til svendeprøven.