Aalborg

Bronze til ung klejnsmed

Thomas Pedersen fra Pandrup fik Metalindustriens Lærlingepris i bronze.

Thomas Pedersen fra Pandrup fik Metalindustriens Lærlingepris i bronze.

PANDRUP:Thomas Pedersen, 25-årig klejnsmed fra Pandrup med bolig i Aalborg, fik en velfortjent bronze-medalje ved årets prisuddeling af Metalindustriens Lærlingepris i København, oplyser Industriens Uddannelser. Efter uddannelse hos Nemtech i Nørrrsundby fik han 11 ved svendeprøven. Derfor blev han udvalgt til lærlingeprisen, som blev overrakt fredag af adm. direktør i DI Hans Skov Christensen og Forbundsformand Thorkild E. Jensen fra Dansk Metal. Det ligger til familien at være smed. Både Thomas far og storebror er i branchen, men Thomas startede med at blive uddannet elektronikmekaniker, da han var i militæret. - Jeg blev bare ret hurtig træt af at reparere gamle radioer, siger Thomas Pedersen, der vil videreuddanne sig til maskinmester. 38 unge talenter modtager prisen, hvoraf to er af guld, seks er sølv og 30 er bronze. Bag prisen står Metalindustriens uddannelsesudvalg med Dansk Industri, Dansk Metal og DS Håndværk & Industri i ryggen.