EMNER

Brovst generes af ulovlige knallerter

Problemet er voksende , og politiet opfordrer nu forældrene til at hjælpe

Ulovlige knallerter er blevet et alvorligt problem i Brovst. De unge har mistet respekten for politet og kører nu fra dem.Arkivfoto: Bent Bach

Ulovlige knallerter er blevet et alvorligt problem i Brovst. De unge har mistet respekten for politet og kører nu fra dem.Arkivfoto: Bent Bach

BROVST:- Vi står overfor et massivt problem, fordi de kører som død og helvede, fortæller vagthavende hos Løgstør Politi. - I Brovst er der store problemer, men vi støder på tunede knallerter i hele regionen, fortsætter han. Og det er populært at pille ved de motoriserede tohjulede for at give dem ekstra fart. Så sent som i onsdags blev to unge fyre på 17 og 16 uafhængigt af hinanden stoppet på henholdsvis Østergade og Vestergade i Brovst. De fik de ulovlige dele konfiskeret og måtte derfor trække resten af vejen hjem. Ud over det indkasserede de en bøde, der typpisk ligger fra 500 korner og opefter. - Vi er stort set konstant på jagt efter ulovlige knallerter, som vi får mange klager over, men det er svært at komme problemet til livs, fordi det er meget ressourcekrævende, siger vagthavende ved Løgstør Politi. Samme onsdag blev der ligeledes stoppet en tunet knallert i Kjølby, hvor politiet på forhånd havde fået henvendelser fra lokale, og den slags vil politiet gerne have flere af. Ud over det ser landbetjenten i Brovst også gerne at forældrene giver en hjælpende hånd. - De ved simpelthen for lidt om de maskiner, som deres børn kører rundt på, og det overrasker dem hver gang, jeg fortæller, at forsikringen ikke dækker hvis der sker et uheld, hvor en ulovlig knallert er involveret, fortæller Landbetjent Torben Madsen. Derfor beder han forældrene, om at holde et vågent øje men, hvad der foregår i garagerne, fordi politiet har, ifølge ham, ikke resurser til at kontrollere alle. Oven i det er de unge blevet mere respektløse overfor politiet, og de stopper ikke knallerten, når de bliver vinket ind til siden. - De kører i nogle tilfælde simpelthen fra os. Ind ad stier, ensrettede veje, over fortove og ad smutveje, hvor vi ikke kan følge dem, så respekten for politet er simpelthen forsvundet, siger Torben Madsen. At tunede knallerter er farlige bevidner statistikken om. Alene sidste år var der tre ulykker i Halvrimmen med alvorlig personskade, hvor tunede knallerter var involveret. En knallert må lovligt køre 30 km/t, men hvis den tunes vil speedometeret ofte vise mellem 60 og 90 km/t. Alle knallerter skal have en lovpligtig ansvarsforsikring, som altid skal medbringes ved kørsel. Forsikringen træder ud af kraft, hvis knallerten tunes og dermed bliver ulovlig.