Brovst

Brovst og Holsted har hver sin GP-kører med

BROVST: Hverken Holsted eller Brovst SC har råd til at tabe i aften, når de to hold tørner sammen i den danske speedway-liga på slaggerne i Holsted. Begge hold vandt stort i sidste runde men skal alligevel helst have en ny sejr for at holde trit med toppen, og den påkrævede sejr ses da også tydeligt af holdopstillingerne, hvor Holsted stiller med et gennemsnit på 43,69 mod Brovsts 43,77 af de højst tilladte 44 point ialt for de seks kørere. Matchen byder på hele to Grand Prix-kørere i form af Bjarne Pedersen, Holsted og Hans N. Andersen, Brovst SC, og desuden bliver der sæsondebut for Holsted til veteranen John Jørgensen. Han er flyttet til Australien men er hjemme om sommeren, hvor han kører i den danske og svenske liga. Hos Brovst SC er der udover Hans N. Andersen et par trumfkort i Brian Karger og polakken Jacek Rempala, mens de tre sidste hos nordjyderne er Karsten Højhus, Martin Vinther og Mike Johnsen.jop