Brovst til Slangerup uden kaptajnen

Brovst 29. juni 2003 08:00
BROVST: Både Brovst SC og Slangerup er ramt af afbud, når de to klubber i dag tørner sammen på sidstnævntes bane i den danske speedway-liga. Brovst må undvære kaptajnen Brian Karger, der kører en VM-langbane afdeling, samt den skadede Hans N. Andersen. Alligevel er det lykkedes at samle et ganske slagkraftigt mandskab med polakken Jacek Rempala og svenske Sebastian Bengtsson med i stedet, og nordjyderne har faktisk et hold med 43,20 point i gennemsnit mod nordsjællændernes 38,49. Hjemmeholdet er uden profilen Kenneth Bjerre, og han erstattes af svenske Matthias Nilsson. På Slangerups hold er også GP-køreren Ronni Pedersen, der var i sving i aftes i Parken i København.jop
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...