Biersted

Brovst tophold efter ny sejr

} OVERBEVISENDE: Efter en overbevisende sejr på 4-1 over Hou er oprykkerne fra Brovst i fodboldens serie 3 nu tophold. Hou var ikke en skræmmende modstander, men holdet kom alligevel foran 1-0 efter kiks i Brovst-forsvaret. Men efter 20 minutter blev det 1-1. Michael Frost scorede for tredje kamp i træk. Brovst pressede, men 1-1 var stillingen vad pausen. Efter 20 minutter i anden halvleg øgede Tonny Mikkelsen til 2-1 på en ripost og Jesper Bo Jensen scorede til 3-1 på straffespark begået mod Jesper Sørensen. Få minutter får slutsignalet scorede indhopperen Glen Alberg til 4-1. - En fortjent sejr, men Hou var heller ikke godt spillende, siger træner Hans Arne Pedersen, som venter betydelig mere modstand, når Biersted kommer på besøg på søndag.