Nørresundby

Brovst Trafikskole lukker

Godt et år blev det til, før Morten Iversen og Jens Christian Niss nu lukker Brovst Trafikskole.

Brovst Trafikskoles indehavere, Jens Niss (til venstre) og Morten Iversen stopper samarbejdet, når det sidste hold elever består køreprøven.Arkivfoto

Brovst Trafikskoles indehavere, Jens Niss (til venstre) og Morten Iversen stopper samarbejdet, når det sidste hold elever består køreprøven.Arkivfoto

De to kørelærere slog pjalterne sammen i april 2007 og åbnede køreskolen, men nu må køreeleverne altså finde andre steder at tage kørekort. - Vores sidste elever har lige bestået teoriprøven, fortæller Jens Christian Niss. Lukningen skyldes dog ikke for få kunder i butikken. Tværtimod. - Interessen eksploderede, og vi kunne ikke finde en ekstra kørelærer. Vi har simpelthen ikke tid til at fortsætte uden, siger Jens Christian Niss. Derfor vil det ikke mindst gå ud over eleverne. - Alle skal have den rigtige service. Det er ikke rimeligt at gøre det halvt, slår han fast. Morten Iversen og Jens Christian Niss fortsætter sine køreskoler i henholdsvis Nørresundby og Dronninglund.