Brovst vil have skovlen under hele verden

Telco Electronics har sprængt rammerne og bygger til for at kunne eksportere mere

Hans Chr. Nielsen
Borgmes­ter Mo­gens Gade tog det før­ste spa­de­stik til ud­vi­del­sen på Telco Elec­tro­nics FOTO: HANS CHRI­STI­AN JACOBSEN
Byggeri 10. oktober 2006 06:00

BROVST: Automatiske døråbnere fra Brovst er med til at lette hverdagen for stadig flere supermarkeder og virksomheder rundt i verden. Efterspørgslen på de fotocellestyrede sensorer fra Telco Electronics er det seneste år steget så meget, at antallet af medarbejdere på Brovst-virksomheden er vokset fra 55 til 70, og fremgangen har sprængt de bygningsmæssige rammer. - Vi kan ganske enkelt ikke være her mere. Selv mødelokaler er inddraget til produktion. Det er kaotisk, når der kommer varer hjem fra Kina, sagde administrerende direktør Steen Andreasen, da opførelsen af en tilbygning i går blev markeret med første spadestik. Et godt signal Borgmester Mogens Gade tog det førte spadestik og glædede sig over fremgangen på Telco Electronics: - Det er et godt signal at sende for Brovst Kommune. Erhvervsudvikling er en af de ting, vi skal leve af i Jammerbugt Kommune, og det smitter også af på bosætning og andre ting, lød det fra borgmesteren. Det her er også et godt bevis på, at globalisering ikke behøver at være en ulempe, når man har en god virksomhed og dygtige medarbejdere. - Jeg håber, at udbygningen senere vil fortsætte helt ud til Bøge Bakke-vejen, pointerede borgmesteren med henvisning til, at Telco har reserveret plads til yderligere udvidelse. Telcos nuværende fabrik er på 1800 kvadratmeter. Tilbygningen bliver på 600 kvadratmeter og skal primært rumme lager. Tilbygningen bliver syv meter høj, to meter højere end de nuværende bygninger, og den skal efter planen være færdig i april næste år. Byggeriet, der ventes at koste 4,5 mio. kr., er projekteret af rådgivende ingeniørfirma Lindgaard, Aalborg, der også har stået for de nuværende fabriksbygninger. Arkitektfirma C.F. Møller, Aalborg, har tegnet tilbygningen, og arbejdet skal udføres af TMC Byg, Svenstrup. Ordrer strømmer ind Det er især de seneste ni måneder, der har været travlt på Telco. Efter motivationsmøder i Spanien for virksomhedens sælgere er det strømmet ind med ordrer. - USA, Tyskland og Kina er vore største markeder, siger direktør Steen Andreasen. Der er kommet rigtig god gang i Tyskland, og Asien generelt er et godt marked. Når der kommer ordrer fra Kina, er de ikke på to eller fire sensorer. Så er der tale om store ordrer. Nathold nødvendigt Siden april har det på grund af den stigende ordremængde været nødvendigt med et nathold på Telco. Udbygningen af virksomheden danner dog ikke umiddelbart basis for nye job, fastslår Steen Andreasen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...