Bruce i strygersovs

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bossen arbejder på en drøm. Titelnummeret kunne snildt blive signaturmelodi for den nye præsident Obamas forestående opgaver. Coverforside

CD Bruce Springsteen: ”Working on a Dream” # # # ¤ ¤ ¤ Et nyt Bruce-album indledt med dramatiske, strøgne strygere, mens Springsteen hæs inderligt foredrager historien om ”Outlaw Pete”, der allerede havde tilbragt halvdelen af sin levetid i spjældet, da han var seks måneder gammel baby! Strygerne havde du nok ikke lige regnet med, men ellers er det et vældig pompøst åbningsnummer om den ensomme outlaw, som til sidst flygter og gifter sig på indiansk, men selvfølgelig ikke undgår dusørjægeren og sin skæbne. Amerikansk rocks mest maskuline mand, Bruce Springsteen, runder de 60 i september, men er stadig ukuelig stolt i sadlen, som folkets røst i disse indspilninger, der blev lavet i umiddelbar forlængelse af det forrige album ”Magic”. The E-Street Band var med, og mange af sangene er angiveligt first takes. Bruce har aldrig lagt en dæmper på sig, når det gælder store ord, og strygerarrangementet i ”Outlaw Pete” er gevaldigt og tilmed tilføjet prærieulvshulkende mundharpe og sørgmodige begravelsesklokker. Men ellers er vi hurtigt videre med ”My Lucky Day”, og når dagsformen er til det, rocker den cowboystøvle-klædte boss og hans E-Street drenge altid fornemt. Men her egentlig også ganske spagt. Er du til midtvejsrock, leverer Springsteen varen. Og varen får du på albummet her. Måske også for meget af den. ”Working on a Dream” handler om den hårdtarbejdende mand. Langt fra sin elskede, men sikker på at han dag vil få sin drøm opfyldt. Parallellen til den nyindsatte præsident Obamas forestående opgaver er nem at trække, og selvfølgelig spillede Springsteen også ved præsidentindsættelseskoncerten forleden. Det nummer kunne godt blive signaturmelodi for den nye præsident. Men ellers er her mange eftertænksomme, afdæmpede sange - om at være forelsket i kassedamen henne i supermarkedet ”Queen of the Supermarket”, den halvhurtige ”What Love Can Do” og den nærmest popstrygerbårne ”This Life”. Bruce lyder meget, som vi er vant til, at han skal lyde. Med korte saxsoloer, guitarbidende strofer fra Lofgren og Van Zandt og særdeles solidt do wah-kor på baggrund af keyboards, mundharpe, violin og en stensikker rytmegruppe. Og rigtig, rigtig mange strygere. Men for os, der er til den slags, mangler skiven i høj grad et frisk, uhøjtideligt rocknummer, hvor der bare bliver spillet igennem. Hov, der kom det næsten. ”Good Eye” med vrængende mundharpe, og en insisterende, forvrænget vokal . Men ellers 14 numre, som egentlig ikke føjer noget nyt til billedet af manden. I ”Life Itself” er sangeren ramt af bitter eftertanke om, hvad livet gør ved os og dem, vi elsker, mens den akustiske og vemodigt smukke ”The Last Carnival”, er skrevet til afdøde bandmedlem Dan Federici, mens ”Surprise, Surprise” er fødselsdagssang i overstadigt humør til den eneste ene. På albummet bliver Springsteens patosbelagte højtidelighed og ”stand tall” machostolthed næsten for meget hørt med disse ører, og det ville unægtelig have klædt lydbilledet, hvis der var blevet holdt igen med de mange overdådige strygerarrangementer. Hvorfor ikke bare smide dem ud til fordel for et mere nøgent og ægte udtryk? Faktisk er Springsteen her bedst og lyder mest overbevisende, når han spiller akustisk. Kom igen, Bruce, og lad os høre dig spille regulær rock, når du og The E-Street Band spiller live til juli i Herning. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk Bruce Springsteen. ”Working on a Dream” Columbia/Sony Udkommer i dag.