Brucende blod

Springsteen gik som ventet rent ind trods elendig lyd i Parken

koncert Bruce Springsteen og The E Street Band Ja. Vel er han født i USA, men Bruce Springsteen kunne med garanti få lov til at springe alle formalia over, hvis han valgte at søge dansk statsborgerskab. For trods en elendig lyd i den danske nationalarena, gik Bruce Springsteen lørdag aften lige i hjerterne på 46.000 forventningsfulde danskere - helt som ventet. Tre timer og fire minutters højenergisk, svedende rock'n roll med enkelte inderlige, intime øjeblikke var i hvert fald ikke nok til at slukke tørsten efter stjernen. Havde Bruce og co. ladet publikum bestemme, stod vi alle sammen stadig i Parken. Og Bossen ville ikke engang være igennem sangkataloget endnu! Men nu var det altså stjenen, der bestemte koncertens længde, og derfor måtte vi "nøjes" med 26 numre, inden Parken blev tømt med tonerne af "Dancing in the Dark" og "Glory Days " rungende i ørerne. Ved at slutte med de to sikre hits fra "Born in the USA" fik Bruce Springsteen effektivt bundet en sløjfe på en koncert, der blev indledt med en akustisk, stærkt alternativ, halvarabisk version af titelnummeret fra den plade. Turneens anledning var det seneste udspil "The Rising". Første halvdel af koncerten var da også i høj grad dedikeret dette album, hvilket tydeligvis ikke faldt i alles smag blandt publikum. "Mary's Place" er naturligvis en sikker fællessang, men ellers kneb det med de opstrakte hænder og fællesbrølet, som størstedelen var kommet for at være med til. Til gengæld fik de så en lytteoplevelse af de meget smukke, da Springsteen og konen, Patti Scialfa, fremførte en dyb og inderlig duet på "Empty skies" - FREMRAGENDE. Og så gik der ellers rockfest i den med "Badlands", "Born to run" "Thunder Road" og "Bobby Jean" som nogle af højdepunkterne. Men skal der endelig dryppes lidt malurt i bægeret med sved fra Bruce og co. må det være det enorme spild af guitarstrenge, som E Street Band byder på. Bevares, Bossen er selv en god guitarist, men når der nu står to fremragende af slagsen på scenen, er det ressourcespild af dimensioner, at hverken Nils Lofgren eller Steve van Zant for alvor får lov til at folde sig ud. Alt for ofte drukner deres guitarspil i det massive lydtæppe. Og i perioder undrer man sig over, hvorfor der skal være hele fire guitarer - Patti Scialfa bruger også flittigt sin "alibi-akustiske"- på scenen, når det nu kun er den ene, man for alvor kan høre. Især Little Steven kunne med held bruge sin enorme energi på lidt flere soli - så slap vi måske også for at høre ham synge, for den disciplin bliver han aldrig nogen mester i! Nå. Men det er jo Bruce, der er Bossen og E Street Band har aldrig været plaget af det store demokrati med hensyn til spilletid. Til gengæld har de tradition for at have det godt på scenen, og efter 30 år sammen kender de hinanden ud og ind og giver Springsteen en sikker baggrund for alt, hvad han laver. Selvom sætlisten først foreligger fra chefens hånd kort før koncerten, er der ingen usikkerhed at spore på noget tidspunkt, og alle spiller med på hele det show, publikum elsker og forventer. Det er derfor, der kommer så mange, men måske ville det være bedre at opføre "Springsteenshow" i en mindre arena, indtil Parken får tjek på lyden. Lørdag aften var den en direkte hån mod folk, der havde betalt op mod 600 kroner for en oplevelse. Man kunne ganske enkelt ikke forstå, hvad der blev sagt fra scenen, og ofte druknede introen til sangene i mudderlyd. Det må og skal forbedres. Søren Pedersensoeren.pedersen@nordjyske.dk Bruce Springsteen og The E Street Band, Parken, København lørdag aften