Hjørring

Brud med moderklubben

HJØRRING:Selv om Jesper Schou i februar officielt trak sig som formand for koordineringsudvalget i Hjørring-klubben HI, så står han i øjeblikket i spidsen for klubbens ihærdige arbejde på at skabe en helt ny organisation omkring elitearbejdet i fodboldafdelingen. Ifølge NORDJYSKE’s oplysninger indebærer det blandt andet et brud med moderklubben, så man etablerer et fælles hold for hele Ny Hjørring Kommune, som samtlige klubber i det nordvestlige Vendsyssel får en stående invitation til at deltage i. På den måde håber klubben også, at det bliver lettere at markedsføre sig overfor potentielle sponsorer og investorer. Der verserer samtidig rygter om et helt nyt navn og en helt ny spilledragt. Rygter, som Jesper Schou ikke vil bekræfte. - Men vi forventer at have en køreplan klar senest i midten af juni, siger han.OM