Brud på ryggen under truck-gafler

46-årig brækkede ryggen, da han på Cimbria blev ramt af gaflerne fra en truck

Thisted 4. september 2007 22:02

THISTED: En arbejdsulykke på Cimbria i Thisted kostede ved middagstid tirsdag en 46-årig mand et mindre brud på ryggen. Ulykken skete, da den 46-årige sammen med en anden mand var i færd med at reparere en gaffeltruck. Den 46-årige var krøbet ind under truckens gafler, som var løftet op i cirka en meters højde, da gaflerne ved et uheld blev udløst. Sammen med Arbejdstilsynet konkluderede politiet bagefter, at der var tale om et hændeligt uheld, og der vil derfor ikke blive foretaget yderligere i sagen, oplyser vagthavende hos politiet i Thisted. Den 46-årige bor på Salling.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...