Højen

Brudebuketter som kronen på værket

Blomsterbinderelev udstiller sit svendestykke i ”Blomsterstalden”

Helle Højen (forrest) har været i lære  i snart to år hos Margit Tolborg i Blomsterstalden i Mejlby.FOTO: PER KOLIND

Helle Højen (forrest) har været i lære i snart to år hos Margit Tolborg i Blomsterstalden i Mejlby.FOTO: PER KOLIND

MEJLBY:Der var rivende travlt i ”Blomsterstalden” i Mejlby i går, for nu er det blevet tid for det store svendestykke for blomsterbinderelev Helle Højen. Resultatet af anstrengelserne kan man se udstillet i butikken både i dag og i morgen, men NORDJYSKE forstyrrede den travle elev midt i brudebinderiet i går, hvor hun kunne melde, at der skam også er mode i brudebuketter. Lige nu går tendenserne i to retninger: - Det gamle er ved at vende lidt tilbage. Nu skal det enten være lidt større blomster som for eksempel kallaer eller storhovede roser. Eller også skal buketten være meget detaljeret med bittesmå blomster og brudeslør, fortæller Helle Højen. Fire forskellige brudebuketter skulle hun binde i går, og udstillingen her i weekenden med et helhedsindtryk af bryllupsstemning er en del af svendestykket og skal fotograferes til senere bedømmelse. Helle Højen er 22 år og er udlært 15. september i år, når hun i august har afleveret rapport og har været til mundtlig eksamen.