EMNER

Brudte løfter fra valgkampen

Det var et udmærket læserbrev, som John L Henriksen skrev her i NORDJYSKE om partistøtte, eksklusivaftaler osv.

Da vi i 1983 stiftede Danmarks Frie Fagforening, skete dette i et årti, hvor f.eks. HK i Roskilde kollektivt meldte alle sine medlemmer ind i Folkebevægelsen mod EF. Vi så, hvordan LO var dybt engagerede i de fredsbevægelser, hvor det efter murens fald blev synlig, at disse bevægelser i virkeligheden ikke havde meget med fredsbevægelser at gøre, og som du rigtigt også nævner de 140 millioner, som Hardy Hansen bevilgede for at vælte en demokratisk og lovlig valgt regering. Til disse penge kan du lægge (skønnet) et trecifret millionbeløb, som det har kostet LO-fagbevægelsen at opretholde konflikter mod La Cabana i Herning, buskonflikten i København i 1984-85 og igen i Roskilde 1990, blot fordi nogle få valgte os som fagforening. Alt sammen penge der blev anvendt i kampen mod demokratiet og den enkeltes frihedsrettigheder. Situationen fra dengang og nu er dog en anden. I den netop overståede valgkamp oplevede jeg fagbevægelsens engagement som historisk lavt i forhold til, hvad vi har set tidligere. Tidligere så man aviser og distriktsaviser næsen tapetseret med valgannoncer betalt af fagbevægelsen. Selvom det ikke har være samme omfang, er det naturligvis forkert, at man på denne måde bruger medlemspenge til politisk propaganda, måske endda mod det parti, som man selv har stemt på. Dine ønsker og forhåbninger om eksklusivaftalernes afskaffelse deler jeg. Desværre er beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen løbet fra det løfte, han gav i DR1 blot 5 dage før valget. Han ville skrive det ind i regeringsgrundlaget, sagde han. Skraber du lidt mere i overfladen, vil du se, at det, regeringen lovede efter det forrige valg om frihed på arbejdsmarkedet, slet ikke er indført, og nu ser vi igen en hr. Frederiksen løbe fra løfterne. Det er simpelthen usmageligt. Den 22. juni skal vores sag om eksklusivaftaler behandles af Menneskerettighedsdomstolen. Det har været urimeligt hårdt at nå så vidt med en sådan sag. Uforståeligt, at vi i Danmarks Frie Fagforening kun har mødt modstang og dårlige undskyldninger fra beskæftigelsesministeren. Man burde i sted havde påskønnet og værdsat vores indsats, men sådan er verden desværre ikke.