EMNER

Brudte løfter

Venstre gik til valg på ærlige og ansvarlige reformer. Vælgerne kvitterede på valgdagen og sagde ja tak til vores reformdagsorden og den stærke reformalliance, som VK-regeringen skabte i foråret sammen med DF og Radikale. Det er bemærkelsesværdigt, at den nye statsministers største reform er vores Tilbagetrækningsreform; præcis i den udgave, som vi aftalte den hen over midten af dansk politik.

Over for det står den røde regering, som har fremlagt et regeringsprogram spækket med brudte løfter. Derfor er det tydeligt, at deres mange løfter før valget var skrevet på en blankocheck. På den måde viderefører SF og S desværre en socialdemokratisk tradition for løftebrud. Venstre vil også som oppositionsparti være konstruktiv og konsekvent. Vi vil fortsat arbejde for at gennemføre ansvarlige reformer. Det har vi lovet danskerne før valget, og det løfte holder vi - også efter valget.