Brug 1. maj til grundig eftertanke

Arbejdsløshed 1. maj 2003 08:00
Det er traditionernes dag: Røde faner, der smælder i blæsten, faglige paroler, demonstrationer, orkestrer og arbejdersange. Og så naturligvis 1.maj-talerne, der fra talerstolen kæmper for at vinde gehør hos tilhørerne, der (hellere?) hygger sig med bajere og nyder det sociale samvær på grønsværen. Sådan vil det igen i år være landet over: i Fælledparken i København, i Kildeparken i Aalborg - og ca. 700 andre steder, hvor traditionerne holdes i hævd dagen igennem. 1. maj-dagen under udvikling... fra kampdag til fridag. Fra kampdag til fridag? Vist har fagbevægelsen stadig meget at kæmpe for. Ikke mindst sin egen overlevelse. For der er mange tegn på, at fagbevægelsen i disse år burde erkende, at der er svækkelsestegn i rækkerne. F.eks. er den årlige afgang fra "den etablerede fagbevægelse" større end tilgangen af nye medlemmer. Fordi det for mange gælder, at incitamentet - begrundelsen - for et medlemsskab i fagforeningen, ikke er så iøjnefaldende som det var engang. Forsikringen mod arbejdsløshed gennem medlemsskab i en A-kasse var ensbetydende med et samtidigt fagforenings-medlemsskab. Men med en begrænset dagpenge-ret, samt lovkrav om tvungen aktivering, mindskes organiseringsbehovet hos mange unge, der på arbejdspladserne rider med på de overenskomst- og velfærdsgoder som fagbevægelsen har hentet hjem. En anden begrundelse for at holde sig uden for, er størrelsen af de kontingenter der opkræves: syv-otte pct. af den udbetalte løn for en pædagogmedhjælper og den berømte kassedame går til faglige kontingenter. Det er en god del mere end den løngevinst, der hentes hjem ved en gunstig overenskomstfornyelse.Tanken er mere end kættersk: Men løngevinsten ved at stå udenfor er både hurtig og givtig. Derfor er ikke mindst kontingent-faktoren en achilleshæl i forholdet medlem / fagforening. Der er flere veje mod en overlevelse. En afbureaukratisering af forbund, fagforeninger og A-kasser - og en effektivisering af arbejdsgange og resultater, der fører til, at medlemmerne oplever, at de "får noget for pengene" er måske det mest påtrængende behov.. For et år siden udsendte Michael Valentin sin kritiske - eller advarende - bog "Bare det holder min tid ud", hvori han blandt andet gjorde opmærksom på at mens der for 40 år siden var én ansat fagforeningsfunktionær for hver 1600 medlemmer, er der i dag én fuldtidsansat politiker eller fagforeningsbureaukrat for hver 250 medlemmer. Det koster. Valentin blev, så lidt som andre, der træder på faglige ligtorne, ikke just hyldet af dem, han opfordrede til nytænkning. Også i sådanne rygmarvsfremkaldte reaktioner har fagbevægelsen et alvorligt problem: Alt for mange kræfter anvendes i paroler om at være imod - frem for at slås for nye landvindinger. Noget er sat i gang. Både på forbundsplan - hvor store sammenlægninger har fundet sted - og på lokale niveauer, hvor der er forenklinger (effektiviseringer?) undervejs. I Aalborg er f.eks. ti SiD-afdelinger foreløbig blevet til seks med en enkelt stor-afdeling som nødvendigt resultat. Målet må være forenkling og effektivisering. Forhåbentlig med "mere for pengene" når de nødvendige overgangsordninger for de valgte politikere og ansatte funktionærer kan afsluttes. Anstændige afviklings-politiker må være en accepteret procedure. 1. maj-dagen burde være en "stop-op-dag", for eftertænksom overvejelse ikke mindst for faglige tillidsfolk. Der kan genkalde sig den barske LO-formand Thomas Nielsens afskedserklæring, da han sluttede sin sidste tale med et: "Vi har sejret.. ad helvede til..godt!" Og måske lytte til Erik Paaskes cd-indspilning fra 1989 af en stribe arbejdersange, hvor han ændrede det næstsidste ord i Oskar Hansens "Når jeg ser et rødt flag smælde" til: "Den er fanen, der favner hele verden, i dens folder er fortiden gemt" Når ingen har lagt mærke til det, kan det vel skyldes, at Paaske udtrykte en sandhed? Bent Øberg, Fasanvej 4, Aalborg, er journalist. E-mail: bent@oeberg.dk
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...