Brug ekspertise-centre

Det er august, og for alle elever starter et nyt skoleår. Det er ganske vist lidt senere i år end sædvanligt, men ellers er alt jo, som det plejer.

Men for én gruppe elever er der sket en stor og meget glædelig ændring. Det er alle de unge mennesker, som har særlige behov, og som ikke kan følge en almindelig ungdomsuddannelse selv med den specialpædagogiske støtte, som gives der. Det er jo sådan, at langt størstedelen af alle unge efter 9. eller 10 . klasse fortsætter i gymnasiet, handelsskolen eller teknisk skole. Det er en selvfølgelighed, og de fleste tænker slet ikke over denne ret til at følge en ungdomsuddannelse. Men hvis man nu ikke har de kompetencer, der skal til for at gøre brug af en sådan uddannelse, hvad skal man så efter folkeskolen? Den gruppe unge, som jeg her tænker på, er meget forskelligartet, og har mange forskellige handicaps. Det er unge psykisk udviklingshæmmede, unge med autisme, med ADHD, unge med sindslidelser, unge der er svært bevægelseshæmmede eller i det hele taget multihandicappede. Indtil i dag har disse unge ikke haft den samme ret som alle andre til en ungdomsuddannelse. På min færd i amtets undervisningsudvalg mødte jeg af og til en mor, der udtrykte sin frustration sådan: ”Hvordan kan det være, at min datter, som er så længe om at lære noget, ikke skal have ret til lige så megen undervisning som alle andre?”. Det var svært at finde et passende svar, og selv om vi hele tiden udvidede tilbuddene, og fik stadig flere målrettede uddannelser, så blev det aldrig godt nok. Vi nåede aldrig målet - 3 års ungdomsuddannelse til alle. Men nu er det så vedtaget som lov. Og det synes jeg, vi skal glæde os oprigtigt over. Rent formelt ligger ansvaret for uddannelsestilbuddene i kommunerne, men det vil formentlig ikke være formålstjenligt, at hver kommune opbygger et tilbud. De andre ungdomsuddannelser ligger jo heller ikke i hver enkelt kommune. Det er vigtigt, at vi bibeholder de steder i Nordjylland, der, som f.eks. voksenspecialskolerne, har den fornødne viden og ekspertise til at forestå undervisningen. Man kan evt. forlægge undervisningen ud i lokalområdet, hvis det er en god ide. Men det er vigtigt, at underviserne har stor erfaring med mange elever, og at de færdes i et miljø, hvor de specifikke problemstillinger diskuteres og betragtes som ”det vigtigste i verden”. Dermed skabes og udvikles der ny viden og medarbejderne bliver dygtigere. De ekspertisecentre vi har, bør vi gøre brug af – ellers forsvinder de jo, og det vil være til stor skade for de handicappede unge. Omsider er vi nået så vidt, at vi kan behandle unge med særlige behov ligeværdigt. Den 3- årige ungdomsuddannelse til alle er lovpligtig og en ret. Nu er det op til os alle – forældre, kommunalbestyrelser og skoler at få det helt rigtige ud af denne ret. De unge, som vi her taler om, har fået et hårdt lod i tilværelsen. Det er vores ansvar, at de gennem en god ungdomsuddannelse kan sikres et værdigt og optimalt voksenliv.