Lokalpolitik

Brug ekspertviden

Atter engang skal meget væsentlige ændringer i den nordjyske sygehusstruktur presses igennem, før det for alvor går op for folk (= politikerne), hvad det drejer sig om.

Det, jeg hentyder til, er naturligvis den seneste (og sikkert heller ikke helt gratis) rapport udarbejdet af konsulentfirmaet Muusmann og 4Improve omkring ledelsesstrukturen i det nordjyske sundhedsvæsen. Det lyder jo så harmløst at sige, at det kun er ledelsesstrukturen, man vil se på, men ifølge konsulentfirmaet er det blot første skridt mod meget mere omfattende ændringer, hvorfor denne rapport bør afstedkomme en betydelig mere seriøs faglig og politisk behandling end den, der er lagt op til, ved at sende den i høring hos et begrænset antal høringsparter midt i sommerferien. Lad mig gøre det ganske klart, at også jeg mener, at selv den bedste organisation til stadighed bør betragte sig selv med kritiske øjne for løbende at evaluere på, om der er basis for forbedringer. De forslag, rapporten fremkommer med, finder jeg imidlertid ufuldstændige, mangelfulde og behæftede med fejl. Det er klart, at sundhedsvæsnet står over for en række udfordringer, man må forholde sig til. Løsningen på dette er ifølge rapporten et stort universitetssygehus i Aalborg og et samlet regionssygehus bestående af de øvrige sygehusmatrikler i regionen. Det akutte beredskab skal følge strukturen for regionssygehuset, hvilket helt sikkert ikke bliver uproblematisk for store dele af regionen. For at realisere dette, lægges der op til en rigid inddeling i kasser, som patienterne så skal puttes ind i. Nu er den virkelige verden jo bare indrettet sådan, at så langt fra alle patienter lader sig kategorisere på denne måde. Der findes jo ligefrem patienter, hvis kirurgiske problem skyldes en medicinsk tilstand, eller hvor en lidelse fører den næste med sig, der i værste fald risikerer at ligge inden for et ganske andet speciale. Samtidig er det synd ikke at benytte sig af den ekspertviden, man vil opnå på nogle af de mindre matrikler, der hvor tilstanden udvikler sig til noget akut eller subakut, blot fordi man på stedet kun må varetage planlagte indgreb. Desuden giver det ikke mening, kun at lade Aalborg Sygehus varetage de universitære forpligtelser fremover, da netop en stor planlagt produktion, som man vil have inden for dele af det nye regionssygehus fremover, kan give et solidt forskningsgrundlag. En stor fordel ved denne koncerntankegang skulle være, at man opnår en fælles kultur, hvor alle som en naturlig ting arbejder hen imod det samme mål, nemlig et optimalt patientforløb (hvilket jo i sig selv er frit fortolkeligt). Dette er jo i og for sig en sympatisk men også ret naiv tankegang, eftersom ingen af de hidtidige strukturer for alvor har kunnet leve op til dette. Det forekommer derfor noget urealistisk at forestille sig, at to mastodontsygehuse, der fremover vil have distanceledelse i den mest rendyrkede form skulle kunne opnå dette. Netop kulturen og team-ånden bæres jo af en visionær ledelse i nær kontakt med de ansatte, hvormed den med tiden bliver dybt forankret og et naturligt fundament i organisationen. Der er ingen tvivl om, at den bedste løsning ville være, at tænke meget mere visionært og ud over de snævre rammer, der efterhånden er levnet for regionerne. Vil man for alvor forbedre noget, må såvel regions- såvel som folketings- og for den sags skyld også kommunalpolitikere tænke i helt nye baner. Derfor mener jeg ikke, at rapporten i sin nuværende form kan bruges til ret meget andet end småjusteringer og lappeløsninger, hvis effekt vil være begrænset.