EMNER

Brug for at mærke fællesskabet

Det er en vigtig tradition at dele drømme og visioner, mener kvinden i toppen af Aalborgs fagbevægelse om 1. maj.

EN kvinde i spidsen for Aalborgs fagbevægelse er ikke ligefrem hverdagskost. Anna Kirsten Olesen er kun nummer to i rækken - i årene 1968-73 sad Gerda Lang, lokalformand for Kvindeligt Arbejderforbund, for bordenden i det daværende Fællesorganisationen. Foto: Grete Dahl

EN kvinde i spidsen for Aalborgs fagbevægelse er ikke ligefrem hverdagskost. Anna Kirsten Olesen er kun nummer to i rækken - i årene 1968-73 sad Gerda Lang, lokalformand for Kvindeligt Arbejderforbund, for bordenden i det daværende Fællesorganisationen. Foto: Grete Dahl

- Alle har brug for at mærke, at man er en del af et større fællesskab. Det gælder først og fremmest i hverdagen, men man skal også huske at markere det med jævne mellemrum. Og jeg kan ikke se, at der er spor forældet ved at fejre 1. maj. Vi skal stå ved, hvor vi kommer fra, og det er godt at dele drømme og visioner om, hvor vi er på vej hen. Nu ligger det nærmest i kortene, at Anna Kirsten Olesen i sin nye rolle som formand for LO Aalborg skal mene, at 1. maj er en god og rigtig sag at stille op til. Men man mærker tydeligt, at der ikke er noget med pligt over festlighederne på Arbejdernes Internationale Kampdag for den 51-årige socialdemokrat, der har siddet i byrådet siden 1994. Og som datter i landbofamilie ved Sejlflod er det heller ikke noget, hun har fået ind med modermælken. - Men derfor kan jeg jo godt have fået nogle grundlæggende værdier med fra det miljø. Som udgangspunkt bygger mit livssyn på, at vi alle er lige værdifulde som mennesker. Og deraf følger, at vi også alle skal have det godt her i livet og have mulighed for at udvikle os, lyder den enkle grundfilosofi fra Anna Kirsten Olesen. Stadig noget at slås for - Når jeg i sin tid blev aktiv i HK-klubben på rådhuset og siden tillidsrepræsentant for alle HK'ere ved Aalborg Kommune, så har det selvfølgelig også noget med det at gøre. Jeg vil gerne være med til at kæmpe for, at alle får de muligheder. Og selv om det danske samfund hører til i den bedre ende, så er det stadig noget, vi skal slås for. Tingene sker ikke af sig selv, fastslår Anna Kirsten Olesen. Derfor glæder hun sig også over, at fagbevægelsen er blevet så målrettet og handlingsorienteret. - Se bare på 3F, hvis medlemmer er de første, der bliver ramt og mister jobbet, når vi oplever økonomisk nedgang som nu. Men i stedet for bare at rette kritik mod regering og arbejdsgivere, så går de ind og handler på det. Først og fremmest ved at sætte gang i uddannelsesaktiviteter og få medlemmerne gjort parat til en tid, hvor over 200.000 ufaglærte job står til at forsvinde i de nærmeste år, fremhæver Anna Kirsten Olesen. Uddannelse først Uddannelse står i øvrigt højest på LO-formandens ønskeliste, og det gælder både for de unge og for folk senere i livet. - Skal vi sikre det danske samfund i fremtiden, er der brug for et løft på uddannelsessiden. Vi er på vej til at få ungdomsarbejdsløshed igen, og det er da noget af det værste, vi kan komme ud for. Vi har det alle sammen bedst med at mærke, at der er brug for os, siger Anna Kirsten Olesen. Helt aktuelt ser hun det største problem i, at der bliver gjort for lidt for at sætte gang i samfundshjulene igen. - Vi har brug for at genrejse tilliden til, at tingene kan vokse. I mine øjne er en af måderne at sørge for, at vi har en velfungerende offentlig sektor. Den opfattelse har alle, når det gælder sygehusene, men der er jo mange andre områder, hvor det offentlige udfører vigtige opgaver, tilføjer Anna Kirsten Olesen. Invitation til samarbejde Hun rækker samtidig en udstrakt hånd til samarbejde med andre kræfter for at nå de mål, som fagbevægelsen sætter sig. - Vi går modsat den nuværende regering ind for et bredt samarbejde. Med de kræfter som vi kan nå effektive resultater med, og det gælder selvfølgelig også erhvervsfolk og arbejdsgivere, som vi eksempelvis sidder i Aalborg Erhvervsråd med, understreger Anna Kirsten Olesen. At hun skulle ende som lønnet formand i spidsen for den lokale fagbevægelse har aldrig indgået i hendes fremtidsdrømme, og det kom nærmest helt bag på hende, at der i LO Aalborg blev peget på hende som ny formand efter Kaj Poulsen, som døde i starten af januar. - For mig var det meget overraskende på den positive måde at blive mødt med så klar en opfordring fra alle sider.