Brug for dialog som aldrig før

Så er vi godt på vej mod efteråret, en årstid med sin helt egen charme. Det er blandt andet også sæson for politiske landsmøder og kongresser, der varmes op til budgetforhandlinger og Folketingets åbning.

EMNER 26. september 2007 21:02

I den forbindelse synes jeg, det er interessant at se hvor stor en rolle, sproget spiller. Hvordan ord bliver vendt og drejet og tilsyneladende kan tolkes frit. Det bedste eksempel i dette efterår er nok Dansk Folkeparti, der har lanceret en plakatkampagne med blandt andet overskrifterne: ¿Tolerance¿, ¿Frisind¿ og ¿Ytringsfrihed¿. Oven på DF¿s lettere omtumlede landsmøde kan vi så alle opleve Pia Kjærsgaard på slap line i ¿Go¿ Morgen Danmark¿, hvor hun gjorde sig store anstrengelser for at forklare os, at det er okay at sige nedsættende og intolerante ting ¿ hvis man altså er DF¿er og har brug for at komme af med frustrationer. Sjovt nok er der tale om en hårfin grænse, én får afløb, en anden bliver bedt om at forlade partiet. Der er åbenbart grænser for tolerancen, det skal jo passe ind i ens kram ellers tæller det åbenbart ikke. Jeg håber aldrig det bliver den almindelige danskers fortolkning af tolerance, for den dag det sker, så er tolerancen skrevet ud af det danske samfund og intolerancen har indtaget scenen. Hvis vi ikke længere har en fælles forståelse af ord og begreber, bliver det vanskeligere at tale sammen, men heldigvis er der håb så længe der er dialog. Dialog er netop et af kernebegreberne i forhold til at leve i et samfund, hvor forskellige livsindstillinger, kulturer og religioner mødes. Det giver nye udfordringer og sætter fokus på vigtigheden af tolerance og anerkendelse af forskelligheder. I et historisk perspektiv har forskelligheden i Danmark typisk været knyttet til den sociale skel og forskellige generationer, men samtidig har en fælles folkeskole, en fælles tv-kanal, en folkekirke og dermed langt hen ad vejen et fælles sprog og værdiopfattelse været med til, at vi har opfattet og oplevet et fællesskab og har en gensidig forståelse. I dag kræver det lidt mere af os at nå dertil. Sproget er en levende ting og lever med os og udvikles, og selvom vi opfatter vores sprog som noget af det mest danske, vi kender, så er jeg ret sikker på, at de fleste sprogforskere på kort tid kan tilbagevise den påstand. Sproget indoptager hele tiden nye ord og påvirkes af andre sprog i denne verden. Det kan vi måske alle lære noget af. For kort tid siden havde jeg fornøjelse af at se en teaterforestilling, hvor en af figurerne, en såkaldt velfærdsminister, havde mottoet: ¿Hvis alle tænker på sig selv, så bliver ingen glemt¿. Det holder måske nok i teorien, men ikke i virkeligheden og hen mod stykkets slutning erkender ministeren da også, at mottoet ikke holder for kun ved at tænke på hinanden, undgår vi at ¿fanden ta¿r de sidste¿, med andre ord at egoismen, magtbegæret, misforståelserne eller lignende overtager styringen. Tanken ¿ anerkendelsen ¿ tolerancen og dialogen har vi alle brug for, og giver vi det til andre, får vi det mange gange tilbage. Der er hverken brug for politiske partier eller ekstreme religiøse retninger, der prøver at indsnævre eller direkte tillægge velkendte begreber og værdier helt nye betydninger i kampen for at fremme egne interesser og skabe frygt for det ukendte eller anderledes. Tværtimod er der mere end nogen sinde brug for dialog, anerkendelse af forskelligheder og tolerance af den gode gamle slags, hvor det ikke kan gradbøjes eller kun gælder i forhold til dem, der ligner en selv. Alt andet er at gøre os selv og hinanden en bjørnetjeneste. (Her afslører jeg så, at jeg ikke længere er helt ung, da jeg kan forstå at udtrykket ¿bjørnetjeneste¿ blandt børn og unge bruges om gode og positive tjenester ;-) Sproget og brugen af det er heldigvis stadig forunderligt. [ Inge Kjær Andersen er uddannet cand.scient.adm. fra Aalborg Universitet og arbejder som planlægger i den offentlige sektor. Medlem af Socialdemokraternes øverste organisatorisk led: Partistyrelsen og er formand for hhv. Socialdemokratiets Kulturudvalg og Kirkepolitiske Netværk. Er medlem af menighedsrådet ved Hans Egedes Kirke. Fritiden bruges desuden på cafebesøg, teateroplevelser, biografture og gymnastik. Den musikalske favorit er Poul Krebs, og bogreolen er fyldt med krimier og biografier.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...