EMNER

Brug for fælles fodslaw - nu

S-KONGRES: I morgen indleder Socialdemokratiet sin temakongres i Aalborg. Og der er mere end rigeligt at tage fat på. Her tænker jeg ikke først og fremmest på vore interne magtkampe, kontroversielle udmeldinger og bogudgivelser. Men derimod på de store politiske udfordringer, der venter Socialdemokratiet - både under og efter kongressen. Det er ikke nogen let kamp, hvis vi socialdemokrater skal genvinde teten i det danske samfund og også fremover sætte den politiske dagsorden. Men opgaven er selvfølgelig heller ikke umulig. Vi må tage ved lære af vore fejl, droppe personfnidderet og turde revitalisere vores politik, så vi kan videreføre vore grundlæggende værdier i en tidssvarende og meningsgivende form. I det socialdemokratiske tidsskrift "Ny Tid – Ny Politik" er vi en gruppe yngre socialdemokrater, der søger at skabe muligheden for en sund og gennemgribende socialdemokratisk idedebat. Her er ingen smålig skelen til partiets mange fraktioner og kaffeklubber, til hvem der trådte hvem over tærende på sidste kongres. Nej, her er det de politiske argumenters tyngde, der tæller og giver mening. Og alle med noget på hjerte kommer til orde. Målet er en fælles socialdemokratisk idedebat - et fælles socialdemokratisk fodslaw, hvor vi kan gå fremad i samlet flok, men uden altid at gå i takt. Det tjener til vort partis styrke, at vi har plads til holdninger, der afviger fra partilinien, og at folk tør stille spørgsmål og fortsætte debatten, når formanden har forladt talerstolen. I tidsskriftet, der runddeles på kongressen, udsendes til vore faste abonnenter og i øvrigt kan læses gratis på www.nypolitik.dk, opridser vi i en ledende artikel, det, vi tror, er vejen frem for Socialdemokratiet. Hovedpointerne er følgende: Vi tror på, at mennesker gerne vil tage ansvar for deres eget og andres liv, hvis de får reelle muligheder for det. Vi tror på, at mennesker er i stand til at foretage afbalancerede og indsigtsfulde valg, hvis de får muligheden for at vælge. Vi tror på, at mennesker af deres egen fri vilje vil vælge at være solidariske med andre, hvis de får muligheden for det. Vi ønsker mangfoldighed i samfundet, og vi anser det derfor som en stor sejr, at de samfundsskabte barrierer for den enkeltes udfoldelse i vidt omfang er forsvundet, så vi hver især har fået friheden til at definere og udvikle vores egen identitet. Mennesker ønsker at være fælles med andre mennesker, men de ønsker ikke at tvinges ind i fællesskaber, som de ikke selv har nogen indflydelse på. Derfor er selvvalgte fællesskaber at foretrække, når de kan etableres. Men stærke, selvvalgte fællesskaber kan kun etableres, når stærke individer med overskud vælger at engagere sig i fællesskabet. Vi peger på følgende fremtidige konkrete indsatsområder for Socialdemokraterne: Vi har i alt for mange år negligeret de såkaldt bløde politikområder, hvilket er en stor fejl, idet det netop er indenfor f.eks. kultur- og uddannelsesområdet, at muligheden for at påvirke samfundet holdningsmæssigt er størst. Vi har derfor brug for en kulturpolitik, der aktivt bidrager til at udvikle og formulere det fælles værdisæt, der er nødvendigt, for at vores samfund kan hænge sammen. Og vi har brug for en uddannelsespolitik, der ikke kun tilgodeser arbejdsmarkedets behov, men som også giver alle – hele livet igennem – redskaber til at forstå verden omkring dem og definere deres egen rolle i forhold til omverdenen. Vi skal væk fra tanken om, at fællesskab nødvendigvis er noget, der ordnes fra det offentliges side; hvor den enkeltes bidrag reduceres til at betale skat. Vi skal i stedet sikre, at borgerne får bedre muligheder for i fællesskab at tage større ansvar for deres eget liv og for samfundets udvikling. Det er umuligt at forestille sig et socialdemokratisk velfærdssamfund uden en vis grad af solidaritet. Men solidariteten er i dag blevet udvisket og svær at gennemskue. På den ene side siger danskerne, at de ønsker at bevare og endda udbygge velfærdssamfundet. På den anden side snyder de i skat og bruger sort arbejde som aldrig før. Grunden til dette, tror vi, skal findes i en generel følelse af manglende retfærdighed. Manglende retfærdighed er simpelthen den værste gift, der findes for solidaritet. Derfor skal vi have skabt et skattesystem, der virker gennemskueligt og retfærdigt. Demokratiet skal styrkes, så mennesker får direkte og synlig indflydelse på de beslutninger, der påvirker deres liv. Men samtidig skal vi også sikre, at demokratiet kun tages i brug, når der skal træffes reelle beslutninger med flere forskellige valgmuligheder indbygget. Pseudo-demokrati er værre end intet demokrati. Endeligt er det vigtigt, at vi gør os klart, at fremtidens velfærdssamfund kan kun sikres og udvikles, hvis vi tænker og implementerer det på globalt plan. Vi må derfor formulere en international og global socialdemokratisk politik, der ikke anskuer udenrigs- og indenrigspolitik som to adskilte områder, men som tværtimod tænker det sammen til en helhed. Disse betragtninger er kun vort ringe forsøg på at kigge ind i fremtiden og formulere en tidssvarende version af den socialdemokratiske politik. Vi håber på, at vi med tidsskriftet og med de mange debatter på kongressen her i weekenden og i perioden frem til næste kongres, hvor partiets nye principprogram skal endeligt vedtages, kan være med til at bringe vort parti styrket videre. Vi håbet på ny gennemslagskraft for Socialdemokratiet. Dette kan bedst ske gennem et fælles fodslaw med plads til folk, der går nye veje.